Dansk Folkebådsklubs ordinære generalforsamling

Referat af

Dansk Folkebådsklubs ordinære generalforsamling.

Lørdag den 5. marts 2022 kl.10.00-11.30

Sted: Virtuelt TEAMS møde

 

  1. Valg af dirigent

Som dirigent blev valgt Bent Mallemuk.

Bent konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.

  1. Bestyrelsens beretning, 2021

Bestyrelsen v. Formand John Wulff

Formandens beretning for 2021

 

Beretningen for 2021 er heldigvis noget anderledes en den forrige, for vi kom på vandet i både tur- og kapsejladsregi.

Vor sidste generalforsamling blev så sandelig også anderledes og tak til Michael Møller for det!

Alt foregik elektronisk og fremmødet på nettet var absolut større end forventet. Jeg tror alle fik en positiv oplevelse ud af det og bestyrelsen fik igen en del gode input.

I bestyrelsen har vi holdt 11 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling – 4 før sejlsæsonen og 7 her hen over vinteren. Et enkelt af disse, blev afholdt fysisk hos mig i Greve, mens de øvrige er afviklet elektronisk.

Ved siden af dette, har der været holdt en stribe møder i vores udvalg, som jeg kommer tilbage til senere.

Vi har haft et af de bedste år i tilgangen af nye medlemmer – ikke mindre end 33 nye medlemmer.

På udmeldingssiden har vi et stykke arbejde at gøre. Vi har selvfølgelig nogle medlemmer der ikke er sejlet i den sidste havn. Men et stigende antal melder sig ud, fordi de har solgt båden. Det er vi kede af, fordi vi jo gerne skal være medlemmer af interesse for båden, uanset om vi ejer eller ej.

Vi ender 2021 med 313 medlemmer, men allerede nu er der kommet yderligere 6 til i 2022.

Sejlersæsonen 2021

Coronaen blev næsten væk fra vandet. Vort Sjællands mesterskab i Jægerspris måtte flyttes, men det blev et fantastisk stævne med gode sejladser, mad og vejr til de 21 både. Morten Henriksen og besætningen i Nefertiti, løb med sjællandsmesterskabet

 

Fyn rundt kom de 5 folkebådene, ikke alle andre havde tålmodigheden til at nyde denne smukke sejlads som absolut skal anbefales. Claus Lund og besætningen i Rio havde mest travlt, og vandt folkebådsløbet

Danmarksmesterskabet i Sundby Sejlforening blev atter engang en stor succes og rigtig godt arrangeret af Sundby. 34 både stillede op til kamp. Atter viste Morten Henriksen og besætningen i Nefertiti, deres styrke og løb med mesterskabet. Jeg tror det er første gang vi har oplevet, at en båd til DM benytter sig af at være fire mand i båden indenfor klassereglernes vægtbestemmelser. Og på trods af et stævne med nogle letvejrssejladser og en besætning på fire, kom mesterskabet i hus.

Guldpokalen i Tallin blev desværre aflyst. Om det var kolde fødder, låste færger eller rent faktisk Corona der fik aflyst det, vides ikke men der blev afholdt stort internationalt stævne samme sted lige efter, lidt mærkeligt at læse om.

Fynsk mesterskab i Kerteminde, bød på let vind for de 21 deltagende både og med det sædvanlige høje niveau både på land og til vands. Stævnet blev vundet af Tyske Walther Furtmann, men Fynsk Mester blev bedste danske båd, der var Anders Sunke og besætning i Rio på andenpladsen.

Jysk Mesterskab var lidt vanskeligt for os at få placeret. Men det lykkedes i Horsens og sikken et arrangement de fik stillet op for os og de 15 deltagende både. Bestyrelsen har sat et stort flueben udfor at gentagelse er ønskværdig.

Den sportslige optakt kunne ikke være bedre, idet Morten Henriksen og Jens Thurø lå á-point på ranglisten før dette stævne. Morten Henriksen og besætning i Nefertiti trak endnu engang det længste strå, og vandt det Jyske Mesterskab, med Jens Thurø på 2’nden-pladsen.

Med et Sjællandsk, et Jysk og et Danmarksmesterskab i bogen overrasker det jo ikke, at Morten og hans besætning vinder Ranglisten for 2021. mere overraskende er det nok, at Jens Thurø på andenpladsen kun er ’et point efter Morten.

Det siger noget om konkurrencen i klassen og på ranglisten og at man aldrig kan vide sig sikker, selv om man sejler godt. Dine konkurrenter er klar til at tage din plads, hvis du viser svaghed.

Internationalt blev både San Fransisco Cup og Guldpokalen låst inde i coronaskabet. Ligeledes blev mange af de tyske sejladser aflyst..

Vi er derfor rigtigt glade for, at det lykkedes os med så høj aktivitet i Danmark.

Vores kommunikationsudvalg og sponsorudvalg har haft et meget produktivt år

Petra, der er formand for kommunikationsudvalget, vil under eventuelt komme ind på alle de øvrige aktiviteter, der er i udvalget, udover de to nye blade ud med et flot indhold og et flot nyt layout. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til vore sponsorer; Papyrys leverer papir, Autohuset Vestergaard A/S hjælper os med udsendelse og Halberg A/S har ydet et kontant bidrag. Også stor tak til de af vores medlemmer, der har formidlet disse sponsorater.

Vores IT&Teknikudvalg har i året fået vores nye hjemmeside i luften, og alt det gamle materiale lægges løbende over på siden. Vi er kommet rigtigt langt med denne opgave, men vi oplever at vores medlemmer skal vænne sig til opbygningen af den nye side. Vi får nogle henvendelser om materiale der mangler, men som rent faktisk er på siden. Vi lytter og vurderer om vi skal ændre noget og gør det faktisk også løbende. Hold jer ikke tilbage med at skrive til webmaster med input.

Vi skal måske også lige slå et slag for vore køb & salg på hjemmesiden. Brug den.

 

Lad mig nu vende blikket mod 2022

Folkebåden fejrer sin 80-års fødselsdag i år som skal markeres på forskellig vis – mere om det senere

Vores kapsejladskalender ligger klar på hjemmesiden. Vores danske sæson starter 23. april i Kerteminde, og slutter 11. september i Kolding. Vil man lidt udenlands, kan sæsonen udvides til at starte i Baldeneysee den 9. april og slutte med Rolling Home i Berlin den 30. oktober. Mere end 30 stævner har vi at vælge mellem.

Vores Rangliste opfordrer vi selvfølgelig til at I prioriterer højt. Særligt Fyn Rundt bør have mere opmærksomhed, som en anden måde at sejle på, men ikke mindre spændende og interessant.

Men en anden spændende mulighed i år er Sessan Cup i Royal Lymington Yacht Club, som jeg vil opfordre jer til at se nærmere på.

Mange af ranglistestævnerne følger de kendte traditioner, men Guldpokalen og vores DM i Ebeltoft får en ny indpakning.

Guldpokalen bliver en del af Kieler-Woche. Det bliver ikke som vi plejer, men kieler Woche er i sig selv en meget spændende sejleroplevelse. Det er et uhyre professionelt setup, men der er masser af plads til os semiprofessionelle og amatører. På land er stævnet en rigtig havnefest – så det bliver helt sikkert et godt stævne.

Vores DM i Ebeltoft bliver arrangeret i samarbejde med Grenaa Sejlklub, og med Niels Frølund som en sikker ankermand. Kassereren og jeg har været på ”inspektion” i Ebeltoft, og vi er meget begejstrede for det vi så og oplevede.

Med afsæt i bådens 80-års fødselsdag, vil vi forsøge at række ud til alle, der sejler i eller blot har interesse for folkebåden. Det være sig tur- som kapsejlere, medlemmer og ikke-medlemmer. Alle skal føle sig velkomne.

Det maritime miljø i Ebeltoft og med Fregatten Jylland som centralt og integreret del af stævnet giver et fantastisk afsæt for en folkebådsfestival.

Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at gøre en individuel indsats, for at gøre dette arrangement til en succes. Spred rygtet og deltag selv i arrangementet. Tag gerne venner og familie med.

Vi håber at tiltrække både kapsejladsbåde, turbåde, og folkebådsentusiaster, der blot kommer kørende for at opleve det.

 

Jeg vil nu vende mig mod klubbens arbejde i 2022.

Kommunikationsudvalget vil Petra uddybe nærmere senere

IT &Teknik-udvalget fortsætter arbejdet med at optimere vores tekniske setup og konvertere indhold på siderne.

Vi er også ved at give kommunikationsudvalget direkte adgang til at lægge ting på siderne, så det følger udvalgets kommunikationsstrategi og hænger naturligt sammen med bladet, Facebook osv.

Som noget nyt, forventer vi at introducere løsninger på indloggede sider, så vi kan give medlemmer adgang til klubbens dokumenter, f.eks. regnskaber m.v.

Vi forventer også at komme med bedre løsninger på Galleriet og billeder. Den løsning vi startede med, skal forbedres for at fungere. Vi skal også have styr på rettigheder og GDPR-regler for de billeder, der lægges op, så vi ikke kommer i klemme her.

Vi er også på vej med to nye udvalg

Et trivsels- og turudvalg sættes i værk under ledelse af Lars Bræstrup, Udvalget skal skabe rammerne for aktivitet overalt.

Vi håber, at vi kan få mere aktivitet i de lokale flåder – mere lokalt, mere socialt, mere folkebåd, (mindre kapsejlads).

Folkebåden skal være en folkets båd.

Et Kapsejladsudvalg sættes i værk under ledelse af Nikolai Kold. Udvalget skal håndtere samarbejdet med DM-arrangører, Ranglisten, planlægningen af vores kapsejladskalender, opsamling af resultater, koordinering med de NFIA og udenlandske folkebådsklubber og meget andet. Opgaverne er kendte og har hidtil været varetaget af bestyrelsen, men vi ser et behov for at få det ud i et udvalg, så bestyrelsen kan arbejde bredere med de øvrige udvalg og opgaver.

I NFIA forventer vi i år at få Per Buch valgt som formand.

Per er allerede næstformand, og har inviteret alle nationale folkebådsklubber til et samarbejde om, hvordan NFIA kan supportere klassens udvikling i fremtiden.

Per og NFIA har fået vores ”nationalistiske” øjne op for, hvor ”global” klassen er blevet. Vi har flåder i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Finland, Estland, Storbritannien, USA, Sydafrika m.fl.

Det giver et unikt afsæt for at udvikle klassen også uden for vores nationale grænser. I dansk Folkebådsklub melder vi os 100% ind i dette arbejde. Vi er overbeviste om, at det på bare længere sigt vil give os store fordele.

Det første direkte ”afkast” af dette arbejde, er et fælles logo for 80-års-dagen for båden, som vi kan og bør bruge i alle medlemslande i alle sammenhænge.

Som afslutning vil jeg konstatere, at 2022 ledelsesmæssigt igen bliver et hektisk år, hvor vi skal have pudset vores årshjul af, så vi undgår de værste faldgruber der vil være, når der skal overdrages til udvalg. Jeg tror ordet kontinuitet dækker rigtig godt for det vi vil.

Vi i udvalg og bestyrelse har en bøn om at alle I, som har positive tanker om Folkebådenes ve og vel, vil kontakte os og fortælle at I gerne vil være med til at få endnu mere positiv gang i klubbens arbejde,

Men måske mere lærerigt og kammeratligt

Tak til mine bestyrelseskolleger, til vores udvalgsmedlemmer og alle dem som giver et bidrag i vores udvalg og vores sponsorer for et godt og produktivt 2021

Bestyrelsens beretning blev godkendt med virtuelt applaus

  1. Regnskab

Michael Møller gennemgik regnskabet i hovedtal.

Regnskabsberetning for 2021

Regnskabet viser et overskud på 22.741 kr. mod et budgetteret underskud på 91.500 kr.

Egenkapitalen er steget til nu at udgøre 366.389 kr.

De primære årsager til den store afvigelse er

  1. Flere indtægter. Vi har fået mange nye betalende medlemmer i 2021, og vi har fået et kontant sponsorbidrag, Der øger indtægterne fra med 13.000 kr. i forhold til det budgetterede.
  2. Medlemsadministration – herunder ny hjemmeside. Den største afvigelse er på vores hjemmeside, der kostede mindre end budgetteret, ligesom den ikke affødte så mange licensudgifter som vi havde forventet. Vi har brugt mere til porto, men det tager vi gerne med, det er nemlig udsendelse af velkomstpakker til nye medlemmer- Samlet blev denne post 18.000 lavere end budgetteret.
  3. Sponsorer til medlemsblad. Vi havde budgetteret med at vi selv skulle betale for hele medlemsbladet, uden sponsorer. Endvidere viste vores prisoverslag sig lidt højere end hvad det reelt kostede. Samlet set blev det 43.000 kr. lavere end budgetteret.
  4. Budgetposter uden udgifter. Markedsføring NFIA og folkebådskredsene udløste ingen udgifter. Her var der sat i alt 25.000 kr. af
  5. Resten. Stævner og bestyrelse står for yderligere 16.000 i positive afvigelser. Til DM i Sundby valgte vi at finansiere en ordentlig toiletvogn – efter stævnet er vi glade for, at vi gjorde det. Bestyrelseomkostningerne bærer tydeligt præg af, at vi er gået digitalt – flere møder, lavere omkostninger = glad kasserer.

 

Regnskabet blev godkendt med virtuel applaus

Fremlæggelse af budget

Bent: Budgettet er en orientering til medlemmerne og skal ikke godkendes af GF

Budgettet er ligesom regnskabet tilsendt på mail inden generalforsamlingen, så I har haft mulighed for at orientere jer i tallene.

Budget for 2022

 

Michael Møller gennemgik budgettet i hovedtal.

Vi budgetterer i 2022 med et underskud på 63.000 og i år er de store poster vores medlemsblad og vores markedsføringsaktiviteter til fremme af klassen.

De skal gå til vores nye udvalg, vores aktiviteter overfor ørige folkebådssejlere uden for vores medlemsskare, samt til nye standere og øvrigt merchandise til vores medlemmer.

De store ændringer i budgettet, der kræver lidt kommentarer.

Kontingenterne

Vi har i 2022 udsendt opkrævninger på 105.350 kr., hvoraf ca. 6.000 endnu ikke er betalt efter flere rykkere. Erfaringsmæssigt vil jeg tro, at 3.500 ender med at bliver betalt, og resten bliver udmeldt som følge af manglende kontingentbetaling.  De betyder, at vi reelt budgetterer med yderligere 20 ny medlemmer i år, for at nå budgettet på kontingent-posten, udover de 6 vi allerede nu har fået.

Medlemsadministration

Her falder budgettet fra 73.000 til 24.000. Det skyldes, at vi i 2021 budgetterede med ny hjemmeside, som vi ikke budgetterer med i år.

Medlemsblad

Vi har nu fået et bedre indblik i de reelle priser, og kan budgettere mere præcist. Såfremt vore sponsorer vælger at fortsætte som hidtil, vil omkostninger blive ca. det halve af budgettet.

Markedsføring

Vi har sat ekstra af til aktiviteter til fremme af klassen, som nævnt i indledningen.

Alt i alt et robust budget, som jeg er helt tryg ved at vi kan holde os indenfor.

 

  1. Indkomne forslag

Ingen

  1. Fastsættelse af kontingent
  2. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

Der foreslås et uændret kontingent for 2022-23. Altså 350,-.

  1. Valg (i lige år)

Valg af formand: John blev genvalgt

Valg til bestyrelsen

Petra genopstiller

Søren Kæstel genopstiller ikke - bestyrelsen indstiller Peder Bo Nielsen

Petra og Peder Bo (takkede ..) blev valgt

1 x bestyrelsessuppleant

Claus Lund, Kerteminde blev genvalgt

1 x revisor

Lars Dalbøge, blev genvalgt

Valget blev godkendt med virtuel applaus

  1. Eventuelt
  2. Et spørgsmål fra Finn Hartvig

DS holder en almindelig fysisk GF, hvorfor kan DF ikke holdes på samme måde

Michael Møller svarede:

Tak til Finn for spørgsmålet.

Det virtuelle møde har den fordel, at vi når ud til hele landet. Det så vi sidste år med en

meget fin mødedeltagelse.

GF planlægges allerede i november og på det tidspunkt var Corona fremherskende.

Da der senere blev ”åbnet op” havde bestyrelsen ikke ressourcer til både at lave fysisk GF, sejlerdag

etc., så vi valgte en virtuel løsning.

Fremover vil der arbejdes hen imod at have både en fysisk GF og samtidigt en ”digital” mulighed til de,

der ikke kan komme frem.

 

  1. Petra beretter om kommunikationsudvalg

Vi arbejder med to ”ben” for at komme godt ”ud over stepperne”

Tidsbegrænsede op til og ifm. stævner

  • Tidsbegrænsede op til og ifm. stævner
  • ”Tidløse” fortællinger

Vedr. 1) Her ønskes hjælp fra alle.

Der ligger et skema på hjemmesiden, hvor man kan påføre sig til at skrive

lidt, tage fotos osv. i forbindelse med det stævne, som man deltager i.

Vedr. 2) Mange aktiviteter

Vi viser, at vi er bredt funderet og indstillet på at profilere FOLKEBÅDENs mange facetter

Facebook: Petra deler hver uge en historie

Instagram: Håndteres af Caroline Kold

Stor tak til Anders Kongstad (redaktionelt indhold) og Michael Belvad (teknik)

  1. Uddeling af Englænderpokalen. John Wulff

Petra Jørs var seneste vinder af pokalen.

I det foregående år var der kommet flere gode indlæg

-                     Sisi med Fyn rundt

-                     Fynsmesterskabet

-                     DM 2021 i Sundby af Ida Dufresne Wogensen D699-Yrsa

Sidstnævnte vandt pokalen.

 

  1. Afklaring om anvendelse af VHF til stævner

VHF

Oplæg fra Morten Henriksen Budskab: Brug VHF til de store stævner.

Michael Møller (MM): P.t. er der ingen begrænsning i at bruge VHF. Hidtil har det været til kommentarer

om banen, frokostpauser mm

Morten Henriksen vil gerne gå videre, således at det også oplyses hvem der er tyvstartet mm

Oplægget går altså på at få den fulde effekt af VHF og der er jo d.d. prismæssige løsninger, så alle kan være med.

Bjørn, Kerteminde:

  • Sikkerhedsmæssigt det vigtigste argument for brug
  • Skal det vi videre og bruge det til tilbagekald, så kræver det at ALLE skal have VHF

Bjørn og Hans bruger det derfor ikke ”fuldt ud”.

I Kerteminde bruges det

 

MM: Reglerne definerer, at det kan bruges som et hjælpemiddel, ikke til afgørelser.

Dvs. det er ikke en forpligtigelse at have.

Har du VHF: Brug det

Har du ikke VHF: Sejl som sædvanligt

 

Hans Friis: Er på linje med MM. Kan kun blive til information.

Et andet perspektiv er, at det giver dommerbåden en stor ekstraopgave og det vil kræve flere

hjælpere om bord.

Eksempelvis brugte man det ved DM i H-båd, men kun til nødopkald.

Til DM i Melges og J/70 SKAL bådene være udstyret med VHF.

 

Peder Bo Nielsen: Godt at have VHF ifm. uheld på vandet. Eksempelvis kan nævnes et større

uheld i Århus tidligere. Det er op til dommeren, hvad de vil informere.

 

Bjørn: Vær opmærksom på, hvad der meldes ud. Alt relevant skal ud, men man skal ikke skabe panik.

 

Peter Brøgger: Informationsmæssigt er det rigtig godt til ”servicemeddelelser”. Det kan give ”ro” i feltet.

 

MM: Afsluttende – vi har fået gode informationer fra Bjørn og Hans – men Morten Henriksens indlæg gik også på kapsejlads.

 

Peder Bo Nielsen: Skulle ikke være ”et enten/eller” men ”et både og” – og VHF giver en ekstra sikkerhed

 

Bent: Forslag: Bestyrelsen og Bjørn/Hans går sammen og tager emnet op.

Kunne man forestille sig information efterfølgende lagt op på hjemmesiden ?

MM: Bents forslag taget til efterretning – vi arbejder videre med det

 

  1. En tak afgående bestyrelsesmedlem Søren Kæstel v John Wulff

John takkede Søren Kæstel for hans kæmpe indsats gennem 10 års arbejde i bestyrelsen, NFIA og med ranglisten.

Virtuel applaus

Afslutning af GF v Bent Mallemuk

Bent afsluttede GF og nedlagde sit hverv

Afslutning v John Wulff

Slutteligt takkede John for ”god ro og orden” og det fine fremmøde.

Petra (sidste år vinder) med Englænderpokalen – så kan man se, hvordan den ser ud…


Nordic Folkboat International Association (NFIA) markerer Folkebådens 80-års fødselsdag

I anledning af Folkebådens 80-års fødselsdag har NFIA (Nordic Folkboat International Association) lanceret et smukt logo.

Selv skriver NFIA om tankerne bag denne markering:

Når vi ser tilbage i historien, har NFIA gjort et stort stykke arbejde med at sikre klassereglerne og administrere det internationale arbejde, men overladt engagement og aktiviteter til de nationale foreninger, såsom nationale nyhedsbreve, hjemmesider og sociale medier osv. Nogle nationale foreninger er meget aktive, og andre leder måske efter øget motivation og støtte.

Den tidløse klassiske Nordiske Folkebåd fylder 80 år i år og er "still going strong". Den Nordiske Folkebåd er en af ​​de største klasser i Europa målt i antallet af registrerede både. En virkelig international klasse, der rækker fra USA til Nordeuropa. Du finder Folkebåde i næsten alle hjørner af verden, og vi synes, at dette jubilæum fortjener at blive fejret. Vi ønsker at anerkende denne klassiske båds succes. En båd som vi alle er tiltrukket af.

Vi er glade for at se et voksende engagement i Holland, Finland, Storbritannien og Estland for ikke at tilføje de mere etablerede skandinaviske og tyske flåder. Vi arbejder på, at NFIA bliver mere aktiv i de kommende år - at fremhæve det internationale kammeratskab og kærligheden til den gamle rynkede Nordiske Folkebåd. Vi er fuldt ud klar over, at Folkebådsklassens styrke ligger i de lokale flåder og lande, båret frem af gode venskaber og engagerede mennesker.

Vores vision er at støtte dette arbejde i de kommende år, som det fremgår af vores vedtægter:

At fremme interessen for den Nordiske Folkebåd i alle lande, hvor der sejles Folkebåde og at introducere klassen til nye lande.


Tursejlads i Folkebåden giver ro i en hektisk hverdag

Karsten Holk har en travl og hektisk hverdag som produktionsdirektør, men han har fundet en ro i Folkebåden, som han ikke har kunnet finde andre steder.

Af Daniel Tidemann

50-årige Karsten Holk er til daglig produktionsdirektør i Tetra Pak Processing Systems, og det giver en travl og hektisk hverdag med mange bolde i luften. Men når han træder ned i Folkebåden, går det hele op i en højere enhed. Her har han fundet en ro i det primitive, som han ikke vil bytte væk for noget.

Tursejladsen er et frirum

Med mange opgaver og korte deadlines i hverdagen, havde Karsten Holk brug for et afbræk. Derfor købte han sidste år en Folkebåd sammen med sin kone. “Vi bruger Folkebåden til at komme af sted, nyde vejret og komme lidt rundt til de forskellige danske øer. Det er også vores plan for den kommende sommersæson,” fortæller Karsten Holk. Folkebåden giver nogle feriemuligheder og en frihed, som man ikke kan finde mange andre steder. Derudover kan Karsten godt lide det simple aspekt ved Folkebåden. “Vi har købt båden for at kunne slappe af og tage ud og nyde det gode vejr. Vi har også altid godt kunne lide at komme på telttur, så vi kan godt lide det der med, at det er lidt primitivt.”

Folkebåden opfylder alle krav

Folkebåden er som bådklasse meget nem og billig for startere, og det er også noget af det, Karsten sammen med sin kone har søgt efter. “Båden er meget let rent vedligeholdelsesmæssigt, og så er den billig. Vi bruger kun en weekend på forberedelse, og så er den klar til at komme i vandet. Vi kan også godt lide, at det ikke er ligesom at flytte ned i et hus på vandet. Den er lidt primitiv, og det kan vi godt lide. På den måde kan vi komme endnu tættere på naturen,” fortæller Karsten Holk. Foruden alle Folkebådens gode funktioner, kan Karsten heller ikke stå for dens gamle og klassiske design. “For det første synes jeg, at Folkebåden har et fantastisk flot design. For mig er Folkebåden jo et super flot klassisk design. Den er bygget i 1942, og siden da er der slet ikke blevet pillet ved den.”

Artiklen er bragt i forårsnummeret 2021 af FolkebådsNYT

Folkebådsklubben søger stævneskribenter til den kommende sæson

Kære folkebådssejlere,

En af Dansk Folkebådsklubs fornemmeste opgaver er at sikre beretninger og billeder fra alle sæsonens ranglistestævner. Disse deles på vores hjemmeside og andre medier. Derfor har vi brug for jer!

Har du tænkt dig at deltage i Fynsmesterskaberne 2022, så tilmeld dig og din besætning som stævneskribenter.

En stævneberetning kan tage mange former og længder alt efter, hvor skrivelysten man er. Der er således intet krav, blot at man forfatter et par linjer om stævnet (vind, vejr, stemning, resultater osv.). Beretningen skal være klar gerne søndag og SENEST mandag efter endt stævne, da nyhedsværdien er drastisk faldende derefter.

Det drejer sig om følgende stævne: 27.-28. august 2022 Fynsmesterskab "Amanda Cup" i Kerteminde

Meld dig og din besætning til ved at sende os en mail (kommunikationsudvalg@folkebaad.dk) eller skriv jer op i dette dokument: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1OL3Ys0WK0rPLagEvvO9utnppo0-YYkxy86Dg8xFQJXw/edit#gid=0 

Vi håber meget, at I vil hjælpe os med at løfte denne opgave!

Er der tvivlsspørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte kommunikationsansvarlig Petra Jørs på mail kommunikationsudvalg@folkebaad.dk eller tlf.: 51757975.


Forsker til hverdag og folkebådsentusiast i fritiden

Erik Skov Madsen forsker i produktionssystemer og cirkulær økonomi på Syddansk Universitet, hvor han også er lektor. På Folkebåden er det akademiske arbejde byttet ud med vind, vejr og luft.

Af Daniel Tidemann

63-årige Erik Skov Madsen er til daglig forsker, men har også en baggrund som håndværker. Derfor holder han også ekstra meget af det praktiske arbejde, som Folkebåden kaster af sig. Han har sejlet i 12 år og nyder det afbræk, Folkebåden giver fra hverdagen. Nogle af planerne for den kommende sæson er allerede lagt, men først og fremmest ser Erik allermest frem til bare at komme af sted.

“Jeg glæder mig bare til at komme ud og sejle nogle ture. Jeg skal rundt om Langeland. Jeg tror også, at jeg skal til Kiel. Jeg har en datter, der bor dernede,” fortæller Erik.

Erik sejler med mange forskellige - både med familie og venner, men også nogle gange alene på aftenture. “Det er et dejligt frirum fra en hverdag med meget teori og læsning.”

Erik nyder det enkle liv på Folkebåden

Noget af det, Erik allerbedst kan lide ved Folkebåden, er, at den giver plads til det enkle.

“Båden er en spejderbåd, og den er nem at gå til. Det er det enkle liv. Der er ingen indenbords motor, og der er kun to sejl,” fortæller Erik.

Udover bådens unikke brugervenlighed, så har Folkebåden også en flot designmæssig stil, mener Erik Skov Madsen. Derudover elsker Erik som gammel håndværker at sætte båden i stand.

“Det er en flot båd, og det er en klassisk båd. Uanset hvor jeg kommer, får jeg at vide, at det er en flot båd, og det synes jeg jo også selv. Jeg er jo gammel håndværker, så jeg kan også godt lide at gå og skrue på den og holde den i fin stand samt det træarbejde, der er ved den,” siger Erik Skov Madsen.

Eriks Folkebåd er navngivet Frøken Himmelblå, og han glæder sig til endnu en sommer, hvor det handler om at blive udfordret af elementerne og nyde friheden.

Artiklen er bragt i forårsnummeret 2021 af FolkebådsNYT

HENRIK KOLD FANDT VARMEN I SEJLSPORT

Henrik Kold fra Kerteminde Sejlklub reflekterer over et liv på vandet. Sejlsporten har budt på meget, men først og fremmest har den givet ham fantastiske venskaber og oplevelser, han aldrig glemmer.

Af Daniel Tidemann

65-årige Henrik Kold har bogstaveligt talt været på vandet, lige så længe kan han huske. Eventyret startede, da han som 5-årig blev introduceret til sin fars egen hjemmebyggede jolle. Og allerede før hans første runde fødselsdag fik han sin egen Optimistjolle, og siden da har Henrik Kold ikke kigget sig tilbage. Sejlsporten er blevet hans liv.

Venskaber på vandet

På trods af at have vundet adskillige DM-titler og guldpokaler i årenes løb, er det de fantastiske venskaber og bekendtskaber fra livet på vandet, der står klarest tilbage, når Henrik reflekterer over livet på vandet. Sejlsport er mere end bare en sport. For Henrik blev det en livsstil. “Sejlsporten går i blodet, og det gør den for rigtig mange. Især hvis man kommer i gang i en ung alder. Man bliver bidt af det, og folk bliver hængende i sejlsporten igennem hele livet,” fortæller Henrik Kold. Det er særligt kammeratskaberne fra livet i sejlsporten, der får mange til at blive hængende. “Det bedste, sejlsporten har givet mig, er utroligt gode kammerater, for man møder virkelig mange spændende mennesker. Man konkurrerer benhårdt på banen, men når man kommer i land, er man først og fremmest gode kammerater.” Henrik har selv prøvet flere end 10 forskellige bådklasser gennem tiden, men han er altid vendt tilbage til Folkebåden. “Der er en speciel ånd og et specielt sammenhold i Folkebåden. Man hygger sig virkelig med hinanden”.

Sejlsport blev til social arv

Selvom Henrik i dag har lagt rorpinden på hylden, lever familietraditionen videre i bedste velgående hos hans døtre. To ud af hans tre døtre er trådt i fars fodspor og sejler selv den dag i dag. Det vækker glæde hos Henrik. “Det betyder rigtig meget for mig, at mine piger er blevet glade for at sejle,” siger Henrik Kold. Et helt liv på vandet har kastet stor erfaring af sig - især når det kommer til trim og taktik - men på trods af det, påstår Henrik Kold, at han kender sin besøgstid, når det kommer til at rådgive døtrene. “Ja…. Ej, det er svært ikke at blande sig, men det skal man lade være med! Jeg har ikke så svært ved det,” lyder det med et stolt smil fra Henrik Kold. Selvom Henrik godt kan finde ud af ikke at blande sig for meget i døtrenes sejlads, er der naturligvis stadig plads til sportslig sparring far og døtre imellem. “De vil egentlig gerne have, at jeg siger nogle ting, men det er dem, der har kommandoen. Jeg har også sejlet lidt med dem, men det kan min ryg og nakke ikke rigtig holde til længere.” I efteråret 2019 købte Henrik og familien en gammel Folkebåd i meget dårlig stand. Målet var i fællesskab at totalrenovere den, og efter mange hundrede timers vinterarbejde, kunne båden søsættes i maj 2020. “At arbejde for og med mine piger hele vinteren om dette projekt og sejle med dem nogle gange i løbet af sæsonen 2020, hvor det var dem, der tog ansvaret og jeg bare nød at være med, har virkelig givet en fantastisk glæde,” fortæller Henrik Kold.

Folkebåden er for alle

Folkebåden er den mest udbredte 3-mands kølbåd i Nordeuropa. Ifølge Henrik er den ud fra et økonomisk perspektiv en ganske fornuftig investering, og derudover er Folkebåden garant for gode sommerferieture samt oplevelser, man ikke glemmer. Desværre er der, hvis man spørger Henrik, alt for få nye ansigter i miljøet. “Sejlsporten er desværre kørt rigtig meget ned ad bakke deltagermæssigt, så vi har brug for nogle nogle nye og unge ansigter i Folkebåden.” Henrik ærgrer sig over udviklingen i deltagerantallet. Ifølge ham appellerer Folkebåden nemlig netop til unge mennesker. “I Folkebåden kan du få lov at komme ud til nogle rigtig store stævner med mange deltagere. Der er et helt fantastisk fællesskab ude til de her stævner, og det skal de unge også ud at opleve.” Spørger man Henrik, har Folkebåden en unik kvalitet, som andre bådklasser ikke har. “Folkebåden er for ALLE. Den kan både sejles af drenge og piger, og så konkurrerer man mod hinanden på lige vilkår. Der er fantastisk konkurrence, men vi mangler desværre mere bredde i sejlsporten lige nu.” På trods af bekymringen, er der dog også håb at spore hos Henrik Kold. “Bare her i Kerteminde er der for nyligt kommet tre besætninger med unge mennesker, så de unge er måske på vej ind i sejlsporten igen. Alle os gamle folkebådssejlere er glade for, at der kommer nogle nye ind i klassen, og de vil blive taget imod med kyshånd!”


UNG I FOLKEBÅD: Portræt af Aarhus-sejler Lasse Hinrichsen

Lasse kommer tættere på naturen og elementerne på Folkebåden. Lasse Hinrichsen og hans familie bruger Folkebåden til at sejle kapsejlads, men også til ferie. Det er en god måde at koble fra på, og han kan bruge mange timer på at kigge ud i horisonten: ”Når man er på vandet, kan man hverken gøre fra eller til,” fortæller han.

Af Stephanie Kjær Foto Peter Brøgger

Nærheden med naturen. Friheden. Farten. Stemningen på havnen. Teknikken. Det er noget af det, som Lasse Hinrichsen elsker ved at sejle Folkebåd. 34-årige Lasse er i dag en habil sejler, der ligger nogenlunde midt i feltet i Aarhus Folkebådsklub, hvis han selv skal beskrive det. Sejlsport er dog langt fra noget, som han har dyrket hele livet, og han købte sin egen Folkebåd uden at vide det store om at sejle den. Derfor er hans opfordring til andre, der overvejer at sejle Folkebåd, også klar: Bare spring ud i det. Du skal nok lære det. Han startede nemlig selv med at sejle i 2013, da han som 26-årig købte sin første båd. En Albin Vega 27, der af Lasse beskrives som ”en campingvogn på vandet”. Han har windsurfet, siden han gik på efterskole, men ellers købte han båden uden at have den store erfaring med at sejle. ”Jeg tænkte, at jeg nok skulle lære det, og det gjorde jeg også ved bare at kaste mig ud i det,” siger Lasse Hinrichsen. Og det gjorde han. Lasse forvandlede Vegaen til sit hjem i hele to år og lærte at sejle den. Det er tydeligt, når man taler med ham, at han er typen, der springer ud i ting og godt kan lide at udfordre sig selv. Det skræmmer ham ikke at komme ud af sin comfort zone.

Elementerne kom tættere på

Det var først et par år efter, Lasse fik Vegaen, at han havde sin første oplevelse med Folkebåden. Det var hans kæreste Pi og hendes familie, der introducerede ham for denne del af sejlsporten. Han husker tydeligt første gang, hun tog ham med ud på tur i familiens Folkebåd på en smuk og solrig sommerdag. ”Det var en sommer med let luft. På Folkebåden fik jeg en god fornemmelse for at sejle, så det var bare virkelig fedt at mærke vandet og vinden,” fortæller han. I modsætning til en Albin Vega, er man i Folkebåden meget tæt på havet og bølgerne, der skyller ind over båden på de blæsende dage. Kort efter den første tur, var han til sin første kapsejlads med Pi. ”Det var fantastisk! Da fattede jeg virkelig, hvad det gik ud på, og hvordan man f.eks. ikke sejler den godt,” fortæller han om oplevelsen i 2015 - samme år, hvor han solgte Vegaen. ”Det er lidt sjovt. Folkebåden er lidt en kontrast til andre både, for det er en klassisk båd, der er designet i 1942, så det svarer lidt til at køre ræs i en Citroën 2CV. Det er en virkelig fed båd.”

Måtte bare eje sin egen

Lasse og Pi holdt en pause fra hinanden et stykke tid efter, og da det skete, måtte Lasse bare eje sin egen Folkebåd, nu hvor han ikke længere kunne sejle med Pis familie. Det var i 2016. Han havde solgt Vegaen et år forinden, og endnu en gang sprang han ud i noget, som han ikke kendte til i forvejen. Der blev derfor bladret gennem Den Blå Avis og andre platforme for at finde den helt rigtige Folkebåd. Han fandt en kandidat og ringede så til Bent, som er kendt i sporten, fordi han kender alle folkebådssejlere og registrerer alle bådene. ”Bent vidste det hele, så han hjalp mig med at sikre, at det var et godt køb. Der var bare rigtig god hjælp at hente i klassen, og man føler sig virkelig som en del af den fra første dag,” fortæller han. Lasse Hinrichsen var ikke nervøs for at kaste sig ud i et nyt bådeventyr, selvom han ikke vidste noget om at eje en Folkebåd og kun havde begrænset erfaring med at sejle den. ”Det går igen i sejlermiljøet, at folk er meget hjælpsomme. Jeg har derfor primært lært at passe min båd ved at tale med andre på havnene. Når bådene står på land, står de tæt på hinanden, og det er derfor nemt lige at gå hen til de andre og se på, hvordan de gør. Det koster højst en øl eller ekstra tid, fordi de fortæller anekdoter fra deres tid i sporten,” siger han og fortsætter: ”Man kan nemt få hjælp og inspiration fra de andre.” Og ikke nok med det, så er Folkebåden til at betale i forhold til mange andre bådtyper. Han fik selv sin ”meget billigt” - for omkring 35.000 kr., og den koster samtidig ikke en formue i drift. Især hvis man går flere sammen om den, som Lasse foreslår.

Det kriblede i ham

Folkebådssejlads er derfor blevet en stor del af Lasse Hinrichsens hverdag gennem årene. Han har trænet to gange om ugen de seneste år med undtagelse af 2020, hvor coronapandemien ramte, og træningerne blev aflyst. I begyndelsen var han også gast på andre folkebådsbesætninger, selvom han havde sin egen. Det gav den unge folkebådssejler mulighed for at lære en masse om trim og taktik. ”Det er meget inspirerende. Det kriblede i mig hver morgen, da jeg skulle til træning i løbet af mit første år i klassen. Både af glæde og spænding, fordi jeg vidste, at jeg ikke var så erfaren i det her,” fortæller han. Det fede ved Folkebåden er, ifølge Lasse, at man kan komme hurtigt i gang, også selvom man ikke har den helt store tekniske viden. ”Den er i sin grundform rimelig simpel, men den er også kompliceret, hvis man skal sejle den rigtig, rigtig godt. Så kræver det træning,” fortæller han. Det største stævne, Lasse har deltaget i, var Guldpokalen i Aarhus i 2019. ”Der var 50 både på startlinjen, så det var nervepirrende, men det betød også, at jeg vir[1]kelig lærte noget,” fortæller han.

Folkebåden er også babyvenlig

I 2019 skete der dog noget, som har vendt op og ned på Lasse liv. Han er blevet far til lille Bjørn. Det betyder, at hans engagement i folkebådsklassen nok kommer til at ændre sig. Men så er det jo heldigt, at Folkebåden kan bruges til meget mere end kapsejlads. Lasse og Pi har både været på ferie i Folkebåden alene, med deres venner og efter Bjørn er kommet til verden, har han også været med. Lasse Hinrichsen håber da også på, at han med tiden kan være med til at give Bjørn et lille skub på vejen til at blive glad for sejlads som sin far – uden at presse ham. ”Folkebåden er også ret babyvenlig, da den har et dybt cockpit. Så det er lidt som en kravlegård, og så længe han er dernede, vælter han ikke over bord.”

Folkebåden giver ro

Mens en Albin Vega er en campingvogn på havet, så er Folkebåden at sammenligne med en camplet, mener Lasse Hinrichsen, som sammen med Pi har prøvet at være på sommerferie i tre uger i Folkebåden. Det giver en ro at sejle af sted og være fuldt til stede i øjeblikket. ”Vi sejlede f.eks. Fyn rundt. Det var den klassiske sommerferie. Det at komme ud og lægge mobilen væk på lydløs og bare sidde og mærke elementerne, det er virkelig rart. Det er lige meget, hvem der ringer, for man kan ikke gøre fra eller til, når man er ude på vandet.” Selvom Lasse i perioder døser helt væk ude på det åbne hav, så kan han ikke holde sig fra at træne lidt og justere på trimmet. ”Jeg kan ikke lade være med at prøve at sejle båden godt, og jeg skal altid lige prøve at optimere en lille smule. Det er sjovt,” fortæller han. Den danske sommer ved vandet og hyggen i havnene er heller ikke noget, som den unge folkebådssejler vil være foruden. ”Under corona er der jo også kommet meget fokus på at komme ud i naturen i Danmark. Her kan Folkebåden bare rigtig meget," siger Lasse Hinrichsen og fortsætter: "Samtidig er det også bare en sindssyg billig måde at holde ferie på, og vi har ikke lyst til andet, selvom vi har råd til det. Jeg har ikke lyst til at tage en uge til Italien, for det kan man sgu altid gøre.”


Nordisk Folkebådstræf 2022 Nordic Folkboat Meeting 2022

Foto: Henrik Dalgaard

Et event for alle med kærlighed til Folkebåden

Den rynkede dame fylder 80 år, og det skal fejres! En fejring, der både tager form som et internationalt Danmarksmesterskab og en flydende bådudstilling af Nordens smukkeste båd - den Nordiske Folkebåd. 

Nordisk Folkebåd, blot kaldet Folkebåd i folkemunde, er et stykke flydende nordisk design, der bygger på stolte bådebyggetraditioner - endda optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Den klinkbyggede båd fra 1942 tiltrækker den dag i dag Danmarks bedste kapsejlere, skarpeste æstetikere, braveste tursejlere, sejeste unge og stærkeste ældre. Dem har vi tænkt os at samle til et brag af en fejring, der netop skal rumme alt det, Folkebåden leverer på - fællesskab, passion, livsnydelse. 

Grenaa Sejlklub inviterer i samarbejde med FABLE - Foreningen af Aktive Bevaringsværdige Lystfartøjer i Ebeltoft og Dansk Folkebådsklub til 80-års fødselsdag og Danmarks Idrætsforbunds Danmarksmesterskaber for Nordisk Folkebåd. Det hele løber af stablen d. 30. juni til d. 2. juli 2022. Man er hjertelig velkommen, hvad enten man kommer sejlende eller kørende forbi til en enkelt moleøl eller har lyst til at deltage i alle festlighederne!

Mere information bliver delt løbende på begivenheden på Facebook. Al relevant information vil ligeledes være at finde på Manage2Sail.

** ENDELIG ER TILMELDINGSSIDEN ÅBEN - TILMELD DIG FØR DIN FOLKEBÅDSVEN **
... og det gælder, hvad enten du kommer kørende, cyklende eller sejlende forbi for hygge og fejring, gode tips og tricks, kapsejlads - ja, bare et par fede dage i selskab med Folkebådsfamilien.
Vi har nemlig lavet to tilmeldingsmuligheder
⚓️ For folkebådsentusiasterne på land: Folkboat Shore Social Meeting
🏆 For kapsejlerne: Nordic Folkboat International Open Danish Championship 2022
Træffet vil være spækket med spændende aktiviteter for ALLE, så skynd dig ind og tilmeld dig, din båd og evt. besætning.

Tilmelding sker her

ENGLISH:

/) An event for everyone with affection for the Folkboat /)

The wrinkled lady turns 80 and it needs to be celebrated! A celebration that takes the form of both an international Danish Championship and a floating boat exhibition of the Nordic region's most beautiful sailboat - the Nordic Folkboat.

Nordic Folkboat, simply called Folkboat, is a piece of floating Nordic design based on proud boatbuilding traditions - even included on UNESCO's list of intangible cultural heritage. Even today the clinker-built boat from 1942 attracts Denmark's best racing sailors, sharpest estheticians, bravest cruising sailors, coolest young people and strongest seniors. We intend to gather them for a blast of a celebration that will accommodate everything that the Folkboat delivers - community, passion, enjoyment of life.

Grenaa Sailing Club invites in collaboration with FABLE - the Association of Active Preservation-Worthy Pleasure Vessels in Ebeltoft - and the Danish Folkboat Association to 80th birthday and the Danish Championships for Nordic Folkboats. It all takes place on June 30 to July 2, 2022. You are welcome, whether you come sailing or driving past for a single beer on the pier or want to participate in all the festivities!

More information is shared on an ongoing basis at the event on Facebook. All relevant information is also available on Manage2Sail.

** FINALLY THE REGISTRATION PAGE IS OPEN - SIGN UP BEFORE YOUR FOLKBOAT FRIEND **

... and that applies whether you come driving, biking or sailing by for fun and celebration, good tips and tricks, racing - just a few days in nice company with the Folkboat familiy.

We have made two registration options
⚓️ For the folkboat enthusiasts on shore: Folkboat Shore Social Meeting

🏆 For the racers: Nordic Folkboat International Open Danish Championship 2022

The meeting program contains exciting activities for EVERYONE, so hurry up and sign you, your boat and possibly crew up.

Registration takes place here


Sølvroret 2021 set fra en Folkebåd

Af Petra Jørs, Pegasus, DEN 639

Denne beretning skal handle om mit andet forsøg på at gennemføre den 134 sømil lange singlehand-sejlads rundt om Fyn kaldet Silverrudder eller på dansk Sølvroret.

Med en forårssæson der mest af alt blevet brugt på et kontor i Stockholm, kun afbrudt af lidt J80’er-sejlads ud for den stockholmske ø Djurgården, var min Folkebåd stadig at finde på land, da jeg vendte snuden hjemad til Danmark i august. Det betød et par intensive dage med klargøring, før jeg endelig kunne sætte næsen op efter at deltage i Sølvroret, der skulle løbe af stablen fredag d. 17. september 2021. Denne gang i en mindre coronaramt udgave end året før. Torsdagen blev derfor en dag, hvor jeg med erfaringerne rigere fra sidste år både havde tid og overskud, men også mulighed for at nyde synet af de mange deltagende både og snakke med sejlere fra nær og fjern.

Fredag morgen gik starten med slæk på skøderne over startlinjen ud for Christiansminde. Vi blev, som sidste år, sendt øst rundt om Fyn. Der var en del modstrøm ud gennem Svendborgsund. Jeg gik i strømlæ inde under Thurø, hvorefter jeg krydsede renden og gik over under Tåsingesiden.

Ude på Lunkebugten kunne man mærke, at der var god vind. Efter at have rundet Thurø Rev-bøjen gik det nøjagtigt for en foranfortværs 6-7 m/s op langs Fyn med kurs mod Storebæltsbroen. Der var til gengæld stærke kastevinde, men ikke mere end at jeg følte mig totalt tryg nede i cockpittet på mit gode skib Pegasus. Med udsigt til en X79’er, der havde rebet storsejlet og kæmpede noget på løjgangen for at holde båden stangen, priste jeg mig lykkelig for mit klinkbyggede og stabile vidunder, der endda bar fulde sejl. Der var dog heller ikke meget afslapning ombord hos mig, for jeg sad klinet til roret. Dette pga. vindretning og -styrke, der simpelthen gav for stort et rorpres til, at min selvstyrer kunne klare det uden massive udsving. På daværende tidspunkt var jeg dog lykkelig uvidende om, at projekt selvstyrer ikke skulle blive en realitet, før jeg nåede det Sydfynske Øhav igen.

En kamp mod vind, strøm og træthed

Det gik ganske strygende, indtil jeg passerede lavbroen i Storebælt. Så gik vinden i nord, og det blev til kryds. Jeg nåede et par lange krydsben, inden vinden gik i nordøst, og rundede Fynshoved ved mørkets frembrud. Inden da havde jeg fået sat lanternerne på både for og agter. Heldigt at jeg var så fremadskuende, for det blev endnu hårdere arbejde nord for Fyn. En vindstyrke i perioder helt op til 14 m/s i stødene holdt mig i cockpittet og krævede, at jeg sad klinet til rorpinden de næste mange timer med en fok, jeg ikke kunne spile ud, men som blot blev hevet godt hjem, så den ikke stod og slog for meget.

På lænsebenet nord for Fyn blev jeg udfordret ift. at sikre mit velbefindende, dvs. væske- og madindtag, tøjskift og bevægelse. Det blev der ikke meget af, men ganske heldigt havde jeg fået feltmad forærende af en bekendt, der netop havde noget i overskud fra sin seneste distancesejlads. Det skulle opvarmes med én enkelt kop vand, der aktiverede et varmeelement i emballagen. Det betød, at jeg i de kritiske nattetimer fik varmt mad og efterfølgende kunne bruge varmeelementet til at sidde på. Meget anbefalelsesværdigt!

I takt med at jeg nærmede mig Lillebælt, blev det et kapløb med strømmen, der ville vende ved firetiden. Det forløb planmæssigt, indtil jeg nåede Tragten, hvor jeg dels blev indhentet af en anden Folkebåd, men også ramte vindstille. Det var faktisk et ganske hyggeligt pusterum tæt omkranset af land og lys fra både Middelfart og Fredericia. Et tiltrængt hvil ovenpå de seneste mange timers hårde arbejde ved rorpinden. Samtidig var jeg løbet ind i min far, der deltog i vores familiebåd, en Hallberg Rassy 41, der er præcis samme årgang som min Folkebåd. Det gode år 1977. Synet af vores Hallberg Rassy er lig med tryghed for mig. Min kære bedstefar købte båden tilbage i starten af 1980’erne, og den har været i familiens eje lige siden, nu med min far ved roret. Midt i den snævre og stille tragt fik jeg lidt snak over rælingen med min far. Vi forsikrede hinanden om, at vi ville nå forbi Fænø, inden strømmen skulle vende. Min far strøg forbi mig på den anden side af Lillebæltsbroen, hvor der kom lidt vind, der dog kørte noget rundt. Jeg kæmpede lidt med den anden Folkebåd, mens manglende koncentration og træthed ramte mig som en hammer.

Sikkerhed først

Ud for Fænø vendte strømmen for alvor, mens jeg lå og kæmpede med at fange den minimale vind, der var. Jeg kunne se morild i vandet, der indikerede, at strømmen var stærkere end den fart jeg skød gennem vandet. En endnu større træthedskrise ramte mig. Jeg var virkelig presset til det yderste og kunne slet, slet ikke se mig ud af situationen. Muligheden for at kaste anker eksisterede, men det var nok bedst, hvis det kunne blive inde i Gamborg Fjord eller endnu længere nede ved Føns Vig. Min far var nået ud på den anden side af Tragten og forbi Fænø, så han var i telefonen med sine opmuntrende ord og operative hjerne, der foreslog, at jeg gik ind og kastede anker for at få noget søvn. Man har sikkert tydeligt kunne se på TracTrac, at mine krydsben blev noget mere hakkede og ukoncentrerede. Lyset kom snigende ved fem-tiden, og jeg var nu endelig ude på den anden side af modstrømmen. Der kom mere vind, men det hjalp ikke på min zombie-tilstand. Jeg havde sat mig op efter en plan, der lød, at jeg sammen med min far ville kaste anker i Føns Vig og få et par timers hvile.

Det var virkelig et lettelsens suk, da jeg gik på fordækket, lod sejlene gå og dumpede ankeret i præcis kl. 6.00 lørdag morgen ud for Ålehoved. Jeg meldte min pause til Silverrudder-teamet, satte mig i cockpittet og nød et par minutters stilhed, mens jeg satte endnu en varm pastaret til livs. Det var virkelig en lettelse og ikke mindst en nydelse at have udsigt til solopgang og vores Hallberg Rassy, der lå for anker et par 100 meter væk.

Selvom køjen er lidt for kort til mine lange ben, har jeg aldrig sovet så godt, som da jeg lagde mig under soveposen den morgenstund. Jeg sov som en sten indtil kl. 11.30, hvor jeg vågnede til sol og vind.

Sidste, men laaange etape

Jeg lettede anker samtidig med min far og begav mig ud på endnu et kryds. Vinden var gået i sydvest. Kryds var for tidligt at blive træt af, for det skulle fortsætte de næste 12 timer. Efter godt fem timers søvn var jeg dog ved rigtig godt mod. Selvstyreren blev endelig taget i brug. Jeg hørte musik, snakkede i telefon og nød livet med udsigt først til Bågø og senere Helnæs. Det var tyndet godt ud i de deltagende både. Os, der var blandt de få tilbageværende, udvekslede anerkendende vink og forstående blikke, når vi passerede hinanden. Krydset fortsatte i det uendelige, da vinden gik endnu mere i syd og senere sydvest. Mørket ramte ud for Avernakø. Dog skulle denne natsejlads tilbringes i mere kendte farvand med alle mine barndomsøer på styrbord side - Lyø, Avernakø, Drejø, Skarø og som den største af dem alle lå Ærø og tronede i baggrunden.

På vej ind gennem Svendborgsund var jeg dybt koncentreret. Nu gjaldt det de aller, allersidste krydsben. Jeg nåede at indhente og overhale hele fire-fem både, der ganske sikkert var endnu mere udmattede af træthed end jeg. Jeg holdt mig under Tåsinge-siden, så godt det nu kan lade sig gøre, da der var en del modstrøm ude i den dybe rende. Til gengæld passede jeg på med at gå for tæt ind under land henne ved broen, da skoven giver utilregnelige kastevinde. Dyrebar viden min gode sejlerven Lars har lært mig.

På den anden side af Svendborgsundbroen kunne jeg pludselig skimte en tomastet sejlbåd forude. Det var min far. Nu kunne det kun gå for langsomt. Jeg skar direkte over mod mållinjen og Christiansminde, så snart jeg kunne holde fri af Vindebyøre. Min far gik over mållinjen, inden jeg nåede ham. Et minuts tid blev jeg truttet i mål og nåede op på siden af ham med ordene: ”Hej far!”. Han havde ikke ænset, at jeg var i hans nærhed, så det var en glædelig overraskelse, at jeg tilfældigvis indhentede ham nøjagtigt ved målgangen.

Jeg gennemførte, som én blandt seks kvinder. Jeg gjorde det godt nok på en tid, der nærmede sig 39 timer. MEN JEG GJORDE DET!


27. januar 2022

Teams, torsdag d. 27. januar 2022

Bestyrelsesmøde i DFK

Tilstedeværende: Søren Kæstel, Michael Møller, Lars Bræstrup, Nikolai Kold, John Wulff, Claus Lund, Petra Jørs

Referent: Petra Jørs

  1. NFIA v. Per Buch, næstformand i NFIA

Revitalisering af NFIA

  • NFIA skal ikke kun bruges til at diskutere klasseregler, men også til at styrke folkebådsklassen som helhed ved at facilitere samarbejde på tværs af landegrænser.
  • Koordinering af fælles aktiviteter internationalt fra stævnekalendere til formidling af bådsalg osv.
  • Folkebådens 80-års fødselsdag er en oplagt begivenhed, der kan koordineres og samkøres internationalt, hvor vi kan dele best practice og promovere begivenheden i fællesskab bl.a. gennem et fælles logo.

Hvilken international dimension skal vi have fat på?

  • Hvad er det, der gør, at klassen i nogle lande og regioner har vind i sejlene? Kan vi inspirere hinanden og erfaringsudveksle på tværs af landegrænser?
  • Tursejlersegmentet skal fanges, hvilket DFK allerede har i tankerne. Det kan andre lande måske lære af?
  • Generelt vidensdeling på tværs af landegrænser, der kan deles på internationale websites f.eks. NFIA’s hjemmeside. Dette er andre bådklasser gode til f.eks. J70’er-klassen.

Hvordan skal dette organiseres og implementeres?

  • NFIA er sårbar, da organisationen ikke er nationalt forankret. Initiativer skal forankres i de nationale forbund, hvor kræfterne findes. Ellers bliver det NFIA, der på egen hånd skal opfinde, udføre og drive.
  • Tidligere deltog forpersonerne fra de nationale forbund i NFIA’s møder. De havde observatørstatus.
  1. DM 2022
  • Vi skal tænke i at promovere eventet som et træfpunkt snarere end kun et DM: et træfpunkt, en 80-års fejring af Folkebåden, en folkefest.
  • Gode aktiviteter på land for ikke-kapsejlere:
    Kåring af Danmarks flotteste folkebåd.
    Workshops.
  • Der er en masse fine muligheder i Ebeltoft, så det bliver de perfekte rammer til at fejre Folkebåden og gennemføre DM.
  1. Generalforsamling 2022
  • Regnskabet er underskrevet og godkendt.
  • Budgettet færdiggøres umiddelbart inden generalforsamlingen.
  • Vi holder fast i onlineformatet.
  1. Kommunikationsudvalg
  • Vi skal bringe historier om alle og for alle i klubben.
  • Vi skal sælge klubben og invitere til, at folk melder sig ind.
  1. Kapsejladsudvalg

Endelig beslutning vedr. kickingstrap er truffet. Dette offentliggøres på hjemmesiden.

  1. Tur- og trivelsudvalg

Intet nyt.