Ny motorslæde til Folkebåden
Jeg manglede en slæde til min nye el-påhængsmotor til Folkebåden. Folkebådcentralen i Hamburg sælger den originale slæde for ca. 1900 kr. + fragt. Derfor har jeg fået en sejlerven til at lave en simpel slæde i rustfrit stål. Den kom til at koste ca. en fjerdedel. Den er lavet af 25 mm stålrør forbundet med rustfri stålplade. Vi starter gerne en mindre produktion her i Glyngøre, hvis der er behov.
El- påhængsmotoren kan flytte båden i vindstille med ca. 2 knob ved 80% motorkraft. Det dækker fint, hvis vi ligger i vindstille på fjorden fx under kapsejlads og gerne vil hjem til havnen.
Glyngøre den 29.august 2014
Niels-Ulrich Barslev, F DEN 728 Mette af Glyngøre
niels-ulrich@barslev.dk