Håndværker Cup d. 19. – 20. juni 2021 nærmer sig.
UdskrivKære Folkebådssejlere
Håndværker Cup d. 19. – 20. juni 2021 nærmer sig.
Det indendørs forsamlingsforbud forventes hævet til 100 personer omkring d. 14. juni, dog forventeligt fortsat med de kendte og anbefalede plads- og arealkrav samt gyldigt Coronapas eller test, det medfører at vi max. må være ca. 35 personer i vores klubhus, vi har derfor arbejdet på alternative forplejnings muligheder, som vi nu er klar med.
Fredag aften – Ribbenstegssandwich, gratis men tilmelding er nødvendig.
Lørdag og søndag morgen samt frokost begge dage, portionsanrettet morgenmad og frokostsandwich som udleveres pr. båd fra klubhuset, pris kr. 75, – pr. person.
Middagen lørdag bliver afholdt i den nærliggende Kignæshal, der vil blive serveret kød du selv skal grille og salater m.m. som tilbehør, pris kr. 175,- pr. person.
Fristen for tilmelding til forplejning er tirsdag d. 15. juni og det bliver IKKE muligt at eftertilmelde sig.
Efter sejladserne vil der begge dage være mole øl og mulighed for at købe en grillpølse.
Hvis du forsat har kvitteringsmailen, fra da du oprindeligt meldte dig til stævnet, kan du via denne redigere din tilmelding og tilføje forplejning, alternativt kan du tilmelde dig ”igen” inklusive forplejning.
Tilmelding sker ved at klikke her.
Vi har aftalt med Kignæs Mole Bådelaug (havnen), at der er mulighed for lade båden stå gratis på havnen i Jægerspris i perioden op til DM i Sundby.
I næste uge udsender vi SI og flere praktiske informationer.
Spørgsmål vedrørende stævnet rettes til Kim Kristensen 40199874 ikvent@outlook.dk spørgsmål angående tilmelding og betaling til Hans Friis 40147808 hans.friis@privat.dk
Hilsen
Hans