Thore

Fokus på tursejlads nr. 10, Lars Bræstrup

Sæt lidt kolorit på tursejladsen…

Vi har i mange år sejlet tursejlads i vore Folkebåde og oplevet farten falder hurtigt til omkring 1-3 knob, når vinden er ind fra agter og svag. Det er jo dejligt  afslappende at glide afsted på et roligt vand og nyde stilheden. Men det kan også bringe tankerne hen på, om det er tiden at starte motor. Starter vi motor  må vi finde os i støj og lidt rystelser i båden. Det bringer os frem til destinationen inden for en overskuelig tid, men det er nu dejligt at slippe for den  motorstøj. Når vi sidder og overvejer, om motoren skal startes eller ej, kommer tanker om en gennaker op, og det ville være dejligt at rulle en gennaker ud på  24-26 m² og fortsætte sejladsen uden støj og med 4.5 – 5.5 knob.

Vi har flere gange set Folkebåde benytte sig af en gennaker, allerede i 1999 så vi, under DM i Egå, Folkebåde med gennaker på vej ind efter sejladserne. Dette  fritflyvende asymmetriske sejl, der hejses til mastetop og sættes på stævnspidsen, øger farten væsentlig ved vinde fra en spids agten-for-tværs til halvvind, og  der blev fremstillet en del og solgt dengang. Hen over årene er der nok ikke været den store produktion af gennakere til Folkebåde, men til mange af de  andre tur- og kapsejladsbåde, der sejler rundt i de danske farvande, er udbredelsen af gennaker stor. Flere gange har vi talt om fordele og ulemper ved en  gennaker, og da vi så pludselig fik et godt tilbud på en næsten ny gennaker, slog vi til. Og nu har vi udstyret vores båd med fald, skøder, blokke, et foldbart  øje på stævnklodsen og et enkelt frølår. Ja, så skal der lige et rullesystem til, hvis det skal være enkelt og sikkert at håndtere et flyvesejl på 25 m²
.

Er det ikke bare lejetøj?

Flere af vore folkebådsvenner sagde: ”Er det ikke bare noget legetøj?”…. Jo, det er der da noget om, men er det hele med en Folkebåd ikke bare noget legetøj? Hvad gør så en gennaker fra eller til. Så inden vi slog til og gik ind i anskaffelse og etablering af det nødvendige udstyr, vurderede vi fordele og ulemper ved et ekstra sejl.
Vil vi bruge den på tursejlads? Vil jeg bruge den, når jeg sejler single-hand? Er den svær eller dramatisk at sejle med? Er der for meget ”arbejde” med at rigge den op og ned? Kan sejlet rulles ud og ind uden problemer? Hvor meget fylder den i forrum? Falder vi i de ekstra liner der kommer på dæk? Mister vi udsyn  fra cockpit? Er det en for stor investering til den fornøjelse vi får af den?
Mange spørgsmål blev vendt og drejet.

En gennaker er ikke tilladt at bruge til kapsejlads. Så det er alene et sejl til fornøjelse på tursejlads og til erstatning for en larmende motor, når forholdene er der. Den er bedst egnet i vindstyrker op til 4-6 sekundmeter. Her er bådens skrogfart normalt ikke opnået og det kan gennakeren hjælpe med til.  Det optimale for at øge farten med en gennaker, er på kurser med sand halvvind. I realiteten vil den relative vind være tæt på bidevind, når båden sejler i sand halvvind. Stage på skøde halvvind. Farten vil dreje den relative vindretning mere ind forfra, så windexet viser næsten bidevind. Det er også muligt at øge  farten væsentligt på plat læns med en lang fokkestage på gennakerens skøde, og med 25  m² i gennakeren til den ene side og et storsejl med 18 m² til den anden side, så går det rigtig godt ”ned ad bakke”.

Rullesystemer…

En gennaker uden rulle i stævnen er ikke så enkel at håndtere. Med et godt rullesystem går det nemt og Pose på fordæk sikkert at sætte og bjærge en  ennaker. Der findes flere systemer, og det mest effektive er det, der hedder ”top down” rullesystem. Fordelen ved ”top down” systemet er, at sejlet rulles fra  toppen og nedad. Derfor opstår der ikke en luftboble i toppen af den sammenrullede gennaker, når den bliver rullet i hast eller under vanskelige forhold. ”Top  down” systemet er baseret på en anti-tvist (vridstabil) line, der forbinder bundrulle med topsvirvel, og sikrer at topsvirvel ruller omgående, når  bundrullen aktiveres med rullelinen langs dæk. Samtidig hindrer anti-tvist-linen (AT-line), at sejlets forlig ikke overstrækkes af faldet. Denne AT-line går Rulleistævn ikke ind i forliget på genakker, men sejlet rulles rundt om denne strakte line. Med AT-line er det vigtigt at der rulles samme vej hver gang  sejlet rulles ind. AT-linen tåler ikke skiftevis indrulningsretning! Det sikrer jeg ved at tegne pile med tusch på den endeløse rulleline. Denne rulleline går hen ad  sidedæk til cockpit og igennem en blok, som med fordel kan sættes i en elastik, der holder rullelinen tot. Der er

flere producenter af disse rullesystemer,  og for at nævne de mest kendte er der Selden, Facnor, Bartels og Harken. Vi har valgt Selden’s mindste system for Rullearr. gennaker og det fungerer hver  gang.        

Det er vigtigt at faldet er strakt hårdt for at rullefunktionen virker optimalt. Jeg bruger min fokkestrækker til gennakerfaldet, for at opnå et virkeligt strakt  gennakerfald. På halvvind sættes faldet helt tot – på agten-for-tværs og plat læns slækkes faldet 40 – 60 cm.
Husk! Det er vigtigt at stramme hækstaget godt  ved sejlads med gennaker, det vil spænde strutwirer op og  derved fiksere mastetoppen, så den kan modstå  det Afviser for skøde sideværts træk der kommer fra toppen af gennaker. Skødeblokken på sidedækket sidder på vores båd ca. 60 cm. agten 

for skødespillet.  Og da jeg ikke ynder at bore for mange huller i dækket, har jeg monteret en bøjle på en af baserne i hængebrættet, se foto. Denne base  skal dog gøres bedre  fast end med én gennemgående bolt, som er standart. Den bør mindst have 2 bolte gennem dæk for at hindre basen vrider.Der er altid  lidt små ting der skal optimeres, så alt fungerer, når et nyt sejl flytter ind ombord. Blandt andet oplevede jeg at det ”dovne” skøde falder ned og Øje i stævn  fanger klampen på fordæk, så der satte jeg en elastik fra forstag over den bjærgede fok og frem til stævnen under rullen. Skøderne har også  en tendens til  at  komme op under sidevanternes vantskrue toggler og låse, så her måtte jeg bore et lille hul i den opstående liste og føre en tynd line med en  knude på  ydersiden og op til togglen. Så er det problemløst at bomme med gennakeren uden at rulle den ind. Vi falder til plat læns og holder storsejlet  ganske kort  midtskibs, mens gennaker bommes. Ved at skære lidt hurtigt op,

fyldes sejlet straks og sejladsen kan fortsætte på den nye halse. Skødepunkt

Vores oplevelse  af sejlads med gennaker er positiv og et ekstra krydderi på tursejladsen. På de tidspunkter hvor start af motor kommer på tale, overvejer vi om gennakeren kan være et behageligt alternativ. Er vindstyrke og retning ok for 1 – 1½ time eller mere, er det indsatsen værd at hejse dette sejl og nyde  sejladsen uden motor. Den er helt udramatisk at sejle med, og den store sikkerhed ved et optimalt rullesystem er visheden om, at selvom der opstår en  situation, hvor gennakeren skal hurtigt ind, så er det altid muligt at rulle sejlet ind på 10 – 15 sekunder. Selv når stagen er sat på skødet, og der er brug for  hurtigt at rulle ind, kan stagen blive på skødet og stå frem langs forstaget. Når der er mulighed for at rulle ud følger stagen med ud.

Og ja….. det er et sjovt legetøj!

God vind i sæsonen 2017. Jeg håber at møde mange folkebåde på sommerens sejladser… både med og uden gennaker.

Sejlerhilsen Lars Bræstrup

e-mail: labra1048@gmail.com

FOKUS PÅ TURSEJLADS

Tekst og fotos: Lars Bræstrup
DEN 1048 Maria

Folkebåden er til meget andet end kapsejlads…

Folkebåden er særdeles ideel til tursejlads. Den er handy og enkel at håndtere og så er der altid plads til en Folkebåd i overfyldte feriehavne. Bådens størrelse  stiller ikke de store krav til fysikken og er sikker at sejle endda med en mindre øvet besætning, ja den indbyder til singlehand sejlads. Den er letstyret og vejer ikke mere end at den kan forhales/skubbes fra pæl til pæl rundt i havnen, og er udstyret med en lille fok, der på kryds gør vendinger til en leg. Den er let at  sejle ud og ind af havn for sejl, uden brug af motor. Har man behov for godt udsyn eller ekstra bekvem sejlads, er det oplagt at nøjes med storsejlet, da en  Folkebåd sejler udmærket for storsejlet alene, både på kryds og læns. Der er en helt særlig sejlerglæde ved at vi er nær ved vandet og mærker farten og kan  følge alle bevægelser. Et andet fortrin er det faktum, at når man står på dørken i cockpit og båden ruller, er fødderne i drejepunktet og man kan bare holde  kroppen i ro og lade fodleddene bevæge sig. I mange større både er dørken placeret meget højere end bådens drejepunkt og det giver meget mere  bevægelse for besætningen.

Vi har sejlet meget tursejlads i vore Folkebåde, og det har været meget positivt at lære dens fortrin at kende. Med alle de fordele der er ved at tursejle i  Folkebåden, undrer det mig at jeg møder så få andre tursejlende Folkebåde i løbet af en sommer. Der ligger rigtigt mange rundt om i havnene, men de  bruges ikke så meget til tursejlads. Faktisk kan vi møde flere Folkebåde på motorvejen over Sjælland… på trailer, op til en weekend med et ranglistestævne,  end i hele vore tre ugers sommerferie. Det har fået mig til her at videregive nogle af vore ideer, som inspiration til andre Folkebådssejlere, med henblik på at øge interessen for og fokus på den tursejlende del af vor Folkebådsflåde.

Bomdirk:

Noget af det første jeg ændrede ved vores første Folkebåd (D 477) var at montere en bomdirk. Jeg har aldrig kunnet forstå at bommen skulle ligge og rutsje  rundt i cockpittet og blokere adgang til kahytten. Tillige giver det mange små og store skader på bom, skydekappe og cockpitkarme. Jeg tænker specielt på alene-sejleren der skal bjærge storsejl stående ved masten og lande bommen uden skader i cockpit. Min bomdirk er udført i en 2 mm dyneema line og  fastgjort i samme splitbolt i mastetoppen som hækstaget. Nede på bomnokken er den fastgjort uden for det sorte mærke i et beslag. På de senere både ( D800 og D1048) har jeg ført dirklinen via en blok på bomnokken, langs bommen til masten og videre via mastebøjlen til cockpit. Det er så dejligt at bommen   hænger i passende højde over ruffet og fikseret midtskibs af skødet, til der er mulighed for at sætte bomstolen op. Hvis dirken generer nogen ved at slå på  sejlets kappe, kan den tages af og parkeres i hækstaget under sejlads. Jeg tager kun min bomdirk af under kapsejlads, for at undgå at den berører andre  både, og i havn når telt eller presenning lægges over bommen.

Turfokken:

Fokken til tursejlads kan forbedres betydeligt i forhold til de degraderede kapsejladsfokke jeg og mange bruger til tursejlads. Her tænker jeg blandt andet på  den rude der er placeret så højt, at den kun giver øget udsyn for besætningen, når de sidder på kanten og båden krænger. Her er det en god ide at få en  sejlmager til at sy en ekstra rude i under den eksisterende. Den behøver ikke være højere end ca. 10 cm og samme længde. Det giver mulighed for at sidde på  styretoften til luv og se horisonten mellem masten og forstaget. Det er sikkerhed og giver ro i sindet at se hvad der gemmer sig bag fokken. Hvis man er  på tur i længere tid er det praktisk at fokken kan blive på forstaget i havn. Herved optager den ikke anden plads og er hurtigt klar til brug. For at beskytte  sejlet mod sol og snavs har jeg fået syet en sejlpresenning der let kan lægges over den zig-zaggede fok og knappes på undersiden og med en flap rundt om  forstaget. Hvis skøderingen så bindes op i et vant eller kicken, holder den ikke på fugt eller snavs.
Mange både har en kort håndliste placeret på dæk lige bag masten i centerlinjen, og det giver en god sikkerhed for kapsejlende gaster, der er beordret på  fordækket ved slørsejlads, men samtidigt er det praktisk at fæste en sejsing i denne håndliste, lige klar til brug når fokken bjærges. Den holder tillige fokken midt i båden ved havneanløb. Når og hvis forstaget skal fornyes (det anbefales at udskifte stående rig efter 15 år eller 30.000 sømil) er det en god ide  at undlade vantskruen på forstaget. Mange tursejlere justerer ikke længden på forstaget fra år til år og derfor vil jeg anbefale at spare denne udgift og opnå  muligheden for at fokken kan komme helt ned til dækket når den er bjærget. Dette giver også bedre udsyn fra cockpittet ved motorsejlads med fokken på  dæk.

Sikring af rorpind:

Jeg har oplevet hvor uheldigt det kan gå, hvis man slipper rorpinden og den lægger sig ud til en side, og måske helt uden for båden. Specielt hvis den er  øftet lidt kan den komme et godt stykke uden for stødlisten, og det kan gå rigtigt galt ved passage af pæle. I bedste fald brækker rorpinden, men jeg har set et par ror brække ved at rorpinden fangede en pæl mens båden var i drift. For at undgå dette vil jeg anbefale at sætte en elastik under rorpinden i  centerlinjen, enten under karmen eller på dækket, og trækken den op over rorpinden inden anløb af havn. Den holder pinden inden for rælingen og kan let smyges af ude i frit farvand igen.

Sprayhood:

En helt afgørende forbedring af vores Folkebåd til tursejlads er udvikling af en passende sprayhood. Den har forandret båden til at være langt mere velegnet  g bekvem til tursejlads. Den har reduceret brugen af olietøj væsentligt. Den giver perfekt læ når vinden er kold og holder nedgangsområdet dejligt tørt. Den afviser det tynde salte sprøjt der ret hurtigt kommer strygende hen over den luv side af ruftaget. Når vi ligger for anker og nyder de sidste solstråler,  iver  den dejlig læ for en kølig aftenbrise og vi bruger ikke teltet så meget, efter vi har fået sprayhood. I rigtigt dårligt vejr er den eminent til at holde vandet borte  fra den forreste del af cockpittet, og med den påsyede garage afviser den søen fra at rulle ind under skydekappen og spule ned på køjerne. Bøjlerne er så  solide at det giver en god støtte, når vi holder i den ved passage fra cockpit til fordæk og retur. Af ulemper kan jeg nævne at der er lidt forringet sigt gennem plastruden, men udsynet er fint som ruden er udformet. Fra at den ligger fx i forrummet til den er monteret tager det ca. 4-5 minutter, så den kan  bruges efter behov. Der hvor jeg har fået syet min, er der syet ca. 18 – 20 til Folkebåde i 3 lande. Vi vil ikke undvære en sprayhood til tursejlads, vi har glædet  os over vores sprayhood de sidste 16 sæsoner, den øger kvalitetstiden om bord i høj grad. 

”Rindende” vand ombord:

Ikke mange Folkebåde har en vandtank ombord med pumpe og vask, heller ikke vi. Men vi har en god plastdunk i kistebænken med påmonteret tappehane.  Den kommer op og lægges så der kan tappes i gryder og vaskefad m.m. Vi har tillige 3-4 plastflasker på 1½ liter vi fylder op som er lette at hælde fra. Det er hurtigt og nemt at tage sådan en og fylde kedel eller gryde. Vores forbrug på et feriedøgn er ca. 10 liter. Det giver ingen problemer med stoppet vask eller slanger, og ingen defekt pumpe volder problemer.

Bade- og redningslejder:

Vi har i flere år luret på en løsning med en form for rednings- og badelejder. Vi havde set løsningen med en lejder der kunne sidde på motorbeslaget, men  vor gjorde vi så lige af motoren imens. Der er også den med teleskop lejderen på modsat side af motoren, som er udmærket. Men hos os har vi et anker  placeret på dette sted, så det kunne heller ikke bruges. Derfor tænkte jeg i retning af en reblejder, der er videreudviklet så tæerne ikke kommer i klemme mellem trin og skrog og således at trinnene ikke vipper fra side til side. Det var mange krav, og hvor er lige bedst at sætte den på båden ved brug? På fotoet  ses det at alle trin er skåret ind så de holder sig inde mellem de snore der bærer, det giver et stabilt trin og fikseringen af linerne klares med en lodret stående  ramme der står på skandækket og surres fast til vantet. Denne placering har den fordel at vantet er der hvor man har brug for noget at holde i, når  kroppen kommer op på dækket. Se foto! Trin og ramme er beklædt med line gennem huller for at hindre ridser på fribord og bund. Den fylder ikke meget  ombord og vejer ikke mange gram.

Folkebådssejlere kan nyde sejladsen uden tekniske problemer…

Mange sejlere drømmer om en båd uden tekniske problemer. Jo mere teknik og elektronik ombord, jo mere vil fejle og give irritationsmomenter. Hvor mange  har ikke mødt både der ligger i havn med en defekt motor, de sejler ikke før motoren er i orden. Og mange irriteres over defekte instrumenter og  andet der er drevet af el. En Folkebådssejler kan klare sig uden motor, hvis den strejker, det stopper ikke ferien af den grund. Der er ikke lækkende søventiler  eller et stoppet toilet, der er ikke utæt stævnrør eller olie i bundvandet. En Folkebåd er ukompliceret og kan sejles uden aggregater der før eller siden fejler, et  er frihed på første klasse.

Jeg vil i næste blad fortælle mere om vores turindretninger, blandt andet om vores cockpittelt, aftagelig skødebro og udformning af cockpitbord m.m. Jeg kommer også lidt ind på brug af instrumenter og alternativer.

Fakta om forfatteren:

Lars Bræstrup 58 år, er gift med Lene og vi har datteren Maria på 29 år. Har sejlet Folkebåd fra sensommeren 1977 og er uddannet bådebygger.
Det er blevet til 15 år i træbåden D 477, 9 år i D 800 og nu i D 1048.
Vi har sejlet i de danske farvande og desuden besøgt Norge, Sverige og Tyskland, og har også dyrket en del kapsejlads gennem alle årene.