Af John Wulff, Bjørn Stephensen og Sisi Buch

Men inden du læser mere om det, så kommer en lille forhistorie.

Petra Jørs, DEN 639, nyvalgt presseansvarlig i Folkebådsklubben kontaktede Sisi, om det var muligt med en beskrivelse af Pop Up stævnet i Kerteminde. Det var OK, på betingelse af, at det først kom efter Fyn Rundt, da ugen op til var meget travl. Petra ville så hellere høre om Fyn Rundt, så her er lidt af hvert.

For de uindviede startede vi i Kerteminde med et Tune Up stævne den 24.-25. april, for at få vinterens ”rust” banket af. Der var 17 både med, og weekenden gik med at træne starter, som blev til 28 i alt.

Vejret var fantastisk med dejlig mellemluft, så vi kunne fintrimme og nyde det. Bjørn og Verner var på dommerbåden og styrede os med ”hård hånd”. Der kom et varslingssignal, så en 15. minutter, vi startede på 10, herefter generel tilbagekaldelse, så start på 5 minutter, igen generel tilbagekaldelse, og endelig en start på 0, hvor vi havde en kort op- ned bane, og i mål. Der blev leget med startreglerne, så det var med at være opmærksom på, om det var U eller P flag, der var oppe.

Grundet Corona restriktioner, kunne vi ikke samles til en middag, men en øl eller to blev det da til, da vi kom ind efter de mange dyster med os selv og hinanden.

Rygtet om den succesfulde weekend bredte sig, og der var flere, som følte sig snydt, så Flemming og Nicolai Kold, Tut, DEN 847, tog initiativ til en anden omgang, nemlig POP-UP stævne, den 29.-30. maj. Denne gang deltog der også udenbys sejlere. Vi var 12 både, og fik 29 starter i alt. 10 starter var rene, og 50 både var over linjen, så ”rusten” var ikke banket helt af endnu.

Mozart DEN 998 var i sit kapsejladstrim, og tømt for unødige kilo, men skulle nu gøres klar til Fyn Rundt. Vi, John Wulff, formand for Folkebådsklubben, Bjørn Stephensen, dommer, vejrmand og mobilvægt samt Sisi Buch, skipper, skulle have været med Fyn Rundt sidste år, men det blev jo ikke til noget grundet coronaen. Men, vi var klar igen. Nu skulle det være.

Vi startede med at tage Mozart op og vaske den i bunden, Mozart er nemlig en båd, der kan ”tåle vand”. Det er der efterhånden mange folkebåde, der ikke kan mere, så de skal tages op og sættes på trailer, efter hver sejlads.

Der blev også rengjort om læ, og hynderne blev fundet frem. Mastekaven skulle tætnes, og lugen skulle ordnes, så den ikke fangede skødet. Lugen er ny og lidt højere end den gamle og nu skulle det vise sig, om den var tæt. Der skulle også monteres barberhal både ud og ind, påsættes stageafkorter, så vi kunne bruge den gamle lange tunge træstage på 3,38 m. Bomløfteren blev også monteret, for med udsigt til meget ”ned ad bakke” sejlads ville den nok være god. John havde ønsket en særlig styreanordning, så Mozart kunne styres fra fordækket, så det blev også monteret.

Hjemme blev alt grejet fundet frem, se udførlig udstyrsliste, som var det en tur Jorden rundt, og ikke Fyn Rundt! Det kom vi til at betale for, men med skippers forsigtighedsprincip, skulle vi kunne klare alle situationer over flere dage.

Med en vejrudsigt i ugen op til turen, hvor der blev lovet let vind, blev det nye stel sejl sat på. Men pillet af igen! For da vi sejlede onsdagssejlads i super fint let vind, byggede en byge op nede fra Nyborg. Den lignede den der kom i Århus til Guldpokal i 2019, og den havde vi tre piger, som er Mozarts faste besætning ikke lyst til at møde igen, så vi aftalte, at vi skulle være hurtige til at få sejlene ned. Den blev dog knap så kraftig, men beslutningen blev taget, at det skulle være de to år gamle sejl, der skulle på i stedet, så de nye kunne spares til DM. Siden skrev DMI, at der var meget ustabil luftmasse, og at der var varsling om skybrud og tordenbyger hen over weekenden, så skipper var ret sikker i sin sag. Men man kan altid blive klogere!

Torsdag kom ”taskesejler” John Wulff, Sulajma DEN 729 og besætningen fra Gollum, DEN 645, som også skulle Fyn Rundt. Gollum havde vundet startpengene i 2019 ved deres gode placering. Vi mødtes på havnen, og Gollum, som havde stået på trailer siden Pop-Up stævnet, blev sat i vandet. Der blev hentet startnumre og Tractrac i Bureauet, så vi kunne følges på turen. Vi fik startnummer 1, hvilket vi følte en forpligtigelse til at indfri!

Mozart blev trimmet til slørsejlads, og nyopdagede huller blev tætnet med Tec 7, af John, der havde god forstand på de dele, efter en menneskealder i folkebåden. Ja, selv agterskuffen blev sat i, så der var plads til cigaretterne.

Middagen, som plejer at blive serveret i sejlklubben, blev flyttet hjem i privaten, hvor vi havde en hyggelig grillaften i dejligt vejr. Røverhistorierne blev også luftet, og da snakken gik på tordenvejr, blev lynaflederen også fundet frem. Der var ingen af os 6 sejlere, der kunne lide torden. Det blev dog ikke sent, da vi alle skulle ”satsesove” inden weekendens udfordringer.

Morgenmaden bestod blandt andet af masser af æg, så der var noget at tære af. Vi var på havnen kl. 7.30, og fik det sidste proviant om bord. Grundet corona restriktioner skulle vi være ude af havnen kl. 8.30. Starten gik kl. 9.30, og folkebådene var de første både, der startede.

Classic Fyn Rundt var i år begrænset, så der max kunne kun tilmelde sig 112 både i de forskellige løb. Desuden var der begrænsning på antallet af personer i hver start, for at overholde forsamlings forbuddet. Den normale fælles morgenmad var også aflyst, men hver båd kunne sende 1 person, til at afhente morgen og frokostpakker til alle ombord.

En anden beslutning der skulle tages var hvilken vej omkring Fyn vi skulle. Med generelt svage vinde fra Ø eller NØ i starten, hvor der samtidig kunne forventes 2 til 3 knob nordgående strøm under Storebælt, ville det være en rigtig dødssejler at tage bagbord om Fyn – Valget var ikke til diskussion i år.

Vi var fem folkebåde tilmeldt, og fik derfor vores eget løb, hvor vi fik lov at gå under lavbroen på Storebælt, frem for at skulle ud til højbroen. Der var ikke noget skippermøde så beslutningen om vi skulle styrbord eller bagbord rundt kunne vi se på dommerskibet. Der var sat rødt flag, så vi skulle nordover først.

Med John Wulff ved roret, fik vi en super læ start, hvor vi kort efter blev mødt af en flok glade marsvin. Det var som om de ønskede os god tur. For at gøre det bedste, havde John en rigtig god flaske cognac med, som blev delt ud til besætningen og Havguden.

Vi førte de førte 2/3 del ud til Stavre. Rio, DEN 745, blev straks døbt ”2 mand og en madpakke” (madpakken bestod af 22 stk. Snichers) tog os; men ude ved Ålerevet tolkede vi bølger og strøm lidt bedre, så op mod Fyns Hovedet blev det til en halv mil i forspring i vores favør. På vejen mødte vi store flokke af edderfuglehanner og flere marsvin. Vinden var foran for tværs fra NØ og ca. 5 m/s. Super sejlvejr og en masse dejligt folkebådskluk.

Efter at have rundet bøjen ved Fyns Hoved, skulle vi have kurs mod Æbelø, og den store stage blev sat. Rio gik ind under land ved Nordfyn, Gollum ud mod Samsø, så vi blev midt i; men senere måtte vi gå ind til luv, for at beholde føringen. Mozart var stadig nr. 1, og vi var enige om, at startnummeret forpligtede.

Rundt Æbelø og de næste 8 mil var det race, hvor ”de to mand og en madpakke” var flere hundrede kilo lettere end os, tog os. Vi var et nemt bytte, men vi havde flere tricks at byde ind med. Men, først lidt aftensmad, så Sisi startede trangriaen og serverede varm forloren skildpadde med kogte æg.

I Tragten tog vi dem en gang til på et vindspring, men ikke nok og ved Strib måtte vi i gang igen.

Ved de gamle tanke på hjørnet ved den nye Lillebæltsbro, på Jyllandssiden, var vi bedst til at finde strømlæ og fik parkeret konkurrenten under en stor båd med masser af sejl og stor vindskygge. Senere fortalte de, at de måtte vente yderligere, da der var en grund, de altså måtte købe, hvilket vi ikke så, så vi stak af, og var heldige at komme godt under den gamle bro, uden problemer med strømmen, som på det tidspunkt var stort set neutral. Da vi nåede Fænø, var vi igen en halv mil foran, og vi skulle tænke på at tænde lanternerne kl. 22.00.

Herefter måtte John desværre passe sin sovetid, så der ikke gik kuk i vagtplanen. Bjørn og Sisi ikke lave de samme kunster som John. Rio sejlede sig stille og roligt ind på Mozart, og selv om vi trimmede, skar op, og gjorde vores bedste, så sejlede Rio lige igennem læen af os. Vi kunne så trøste os med, at det var en fantastisk nat. Vi havde 3-4 m/s, på en halvvind, himlen var helt klar, og stjernerne blinkede svagt på den lyse nattehimmel. Mod nord var der stadig lyst, og vi så ”lysende natskyer”. Et meget smukt fænomen.

Lørdag meget tidlig morgen blev John vækket blidt med meddelelse om, at vi skam havde sejlet hele natten i dejlig luft, men lå nr. 2. Det var ikke så godt, så vi måtte ind og tjekke tractrac, for at se, hvor Rio var.

På den igen, Assens agterude og Helnæs ret fremme, lyset kom så småt, og toppen af storsejlet var nu nemmere at se end bunden. Det blev atter en fantastisk dag, der startede med en lille flot aftagende måne ved sekstiden.

Horne Næs var næste punkt at komme forbi, 4 m/s med en anelse slæk og lidt solvarme, det var godt.

Vi måtte flytte Bjørnen ud af forskibet, hvor han lå og knurrede og ned på dørken. Der var grov sø og Mozart ville gerne sejle sig i stå, så der måtte flyttes lidt rundt, også på alt det flaskevand der var indkøbt, i tilfælde af ingen vind og masser af sol.

Så fik vi øje på ”de to mand med madpakken”, de var en halv mil forude og jagten gik ind for fuld damp. Besætningens skipper gik i dørken, altså: lagde sig for at sove og vi andre gav den gas ind under Lyø for strømlæ og videre over under Horne i god luft.

Videre mod strøm og bølgelæ under Avernakø og så ind i Hanse bugten.

Ved Svelmø Trille gik vi med 6 m/s 6 knob i en forfærdelig sø-og medtrøm. Vi prøvede at blive i det længst muligt, men vinden vred lidt mere den gale vej, som den plejer, altid i sundets vej. Det blev til utallige vendinger, inden vi var lige ved at købe grund ved Skarø, nogen havde lagt en grund på 1,2 meter længere ud end vi troede. Men vi så krabberne dernede og vendte i tide. Vi brugte I-pad, med Navionic til at navigere. Den løb tør for strøm, men ingen problem, for vi havde en powerbank med. Men, men, det er en god ide at tjekke, inden man tager af sted. Det viste sig, at det var de forkerte ledninger, og de genopladelige batterier var blevet hjemme! Heldigvis havde John også en I-Pad med, så skaden var ikke stor.

Nu var vi så godt på vej ind i Svendborg Sund og talte om det måske var synd med alt det skønne hun ikke så, hvis vi ikke vækkede skipperinden- vupti så var der liv.

Kryds ind under træerne, pipper fløjter dejligt. Det gik så stærkt, at vi ikke engang fik set Delle. Svendborgs delfin, som bor ved industrihavnen. Gollum fortalte, at de havde dog tid til se Delle lave spring ud af vandet, da de passerede.

Modstrøm og atter måtte der udtænkes strategi for de bedste angreb på flankerne- Altså uden at ridse kølen. En fantastisk tur gennem sundet og så pludselig, lige ved Troense – der sejlede tomandsholdet. Vi må have lavet en perfekt modstrøms gennemsejling. Øv, da vi endelig havde fået Thurø tværs og kunne strække et ben ud mod tønden, var vi “kun” en halv mil bagud.

Langelandsbæltet var som sædvanligt et gæt for sig selv. Strømudsigten sagde nordgående. Thurø rev tønden var nu ikke helt enig om det og ej heller os ombord,så vi måtte bare holde den lidt under land, og hvad skete der så? Oppe under Elsehoved fyr gik himlen over os i vakuum, og det gav åbenbart vind andre steder for hele Langelands siden kom op med friske 6 m/s, og de bagfra kommende både røg derover og fes afsted. Åhh bide i det sure æble er altid surt. Der måtte vendes til bagbord halse og op mod søen, som absolut ikke var folkebådsegnet. Langt om længe kom vi ud i brisen og hovsa, der kom Gollum tæskende afsted, op til ham og rundt, 5 minutters sejlads og hovsa…. vakuum igen, der var nogen, der grinede af os. Forståeligt nok, men nemesis var åbenbart ombord for samme skæbne overlistede dem. Et par taktiske slag mod Langeland og der var vind igen og Gollum agterude.

Med Vresen/Langeland tæt om styrbord og god fart, røg vi ud i Bæltet, hvor der var et par knobs medstrøm og Gollum lige i hækken.

Vi gik under vestbroen i det næst inderste tilladte felt, og fik lokket konkurrenten ind i det inderste. Det gav lidt luft i et stykke tid. Så var han der igen, og nu sad Gollum skipperen fremme i cockpittet, hvilket John selvfølgelig påpegede, som værende totalt usportsligt og ukollegialt, når nu John sad på agtertoften. Dette blev helt klart accepteret, især efter argumentet om at man jo sad meget bedre på agtertoften, og så styrede vi videre deropad med over 2 knob lige i…. anus.

1 times tid senere lå vi helt stille sammen og drev, der blev udvekslet store erfaringer vedrørende sejladsen imens.

Ud over marsvin havde vi også besøg af en sæl der fiskede og ville spise sin fangst tæt på båden. Vi bevægede os ikke ret meget.

Flere “drivetimer” senere måtte vi dreje 90 grader mod land for ikke at drive forbi Kerteminde, hvilket vi har hørt nogle både gjorde.

Taktiske driverier de næste mange timer gjorde at vi fik overtaget, måske drev vi hurtigere grundet vores vægt? Vi kom ind i bugten ved Risinge Hoved med Gollum og “de to med en madpakke” kunne ses tværs om styrbord ovre ved Stavre siden. For os så det tiltalende ud. Desværre var vakuummanden på “de to med een madpakke’s side” Han drejede lige “vinden” lidt nordligere således, at de kunne skære mere med deraf lidt hastigere sejlads. De kom efter megen sik-sak efter vinden sejlads endelig i mål. Ca 500 meter før os og det tror vi svarer til en time.

Vi havde en lille taktisk diskussion ombord, for målet var lagt således, at med indadgående strøm i Noret, kunne man blive helt opslugt af den gamle havn🥴😂

Vi fik slået et par gange og kurser gik strømgående, lige på bøjen. Mozart blev drejet direkte ind på linjen og da truttet kom fra mållinjen blev pagaj slaverne straks igangsat med noget opslidende arbejde for ikke at blive slugt af det altopslugende Nor. Vi hørte senere at nogle både blev slugt, men om det er sandt ved vi ikke. Sisi havde bestilt målbajer kl. 19, da vi sejlede under broen, men det blev udsat til kl. 22, hvor Rio, Gollum og Mozart kom i havn næsten samtidig. Vi blev modtaget af Sisi´s datter og barnebarn, der stod klar med kolde øller. Ja, og så var der lidt håndsejlads inden Gollum og Mozarts besætning drog hjem til privaten. Ingen var sultne, men ganske tørstige, og da aftenen var helt stille og lun, sad vi udenfor og blev ganske ”kloge på turen”, inden vi gik til køjs. Vi kom Fyn rundt på 36 timer, hvilket vi var godt tilfreds med under de lette forhold der var.

Af de 112 startende var der ca. 60 der gennemførte, og vores løb var det eneste, hvor alle i klassen fuldførte – hvilket også er godt gået af folkebådene.

Det var også fristende at starte motoren, da vi havde drevet knap 7 sømil på over 7 timer, men den var ikke med på denne tur.

Søndag sov vi alle lidt længe, og så var der tømning af Mozart, og ændring af trimmet igen, til banesejlads. Gollum blev sat på trailer og så tog de turen tilbage til Jægerspris.

Læren til næste gang er følgende:

Kun en madras, da det kun er en der sover af gangen.

Hver gast smør selv sine madpakker og pakker med frugt, grønt, slik og drikkevarer i portionsanretninger til to døgn. Vi havde alt for meget mad med, der ikke blev spist. Vi skal tænke på madspild.

Anette fra Skarven, DEN 1140 anbefalede at købe 2 liter termokander fra Stanley, fås hos Bauhaus. Hun serverede varm mad, opvarmet hjemme, fra termokanden. Stanleykanden kan holde varmt i 48 timer eller holde is koldt til drinks i 8 dage! Så behøver vi ikke trangriaen.

Tak for et dejligt samarbejde og selskab ombord vi nød alle tre turen!

Tak til Kerteminde Sejlklub for en fed fed sejlads og et fantastisk vejr, uden tordenbyger.

Vi håber at se en masse folkebådssejlere til næste Classic Fyn Rundt. Det er en skøn tur, afvekslende med åbent hav og smukke Lillebælt og Svendborg Sund, både for race og crusing.