Beretning om en tur til San Francisco.

 

 


Efter flere forfejlede forsøg på at deltage i San Francisco Yacht Clubs International regatta for Nordic Folkboats lykkedes det endeligt i 2005. Tidligere år havde vi været uheldige i lodtrækningen og ved et tilfælde blev sejladsen aflyst.

 

Lørdag den 17. september satte vi os i SAS maskinen til Seattle medbringende vores sejlertøj og en stor papkasse med vores egne sejl fra ”Geppeline”.  ”Vi” var i denne forbindelse foruden undertegnede Henrik Halberg fra Svendborg og Frits Rasmussen fra Assens, som gennem flere år havde leget med tanken om deltagelse uden held, men nu skulle det være.

 

Efter en begivenhedsløs og lang flyvetur ankom vi sent lørdag aften til San Francisco med al bagage på nær sejlene, som var blevet tilbageholdt i Seattle af de amerikanske toldmyndigheder.

 

Vores sene ankomsttidspunkt gjorde, at vi ikke havde deltaget i lodtrækningen om bådene, så det var med en vis spænding at vi gik ned på havnen søndag morgen for at finde ud af resultatet af trækningen. Rygterne om bådenes dårlige stand viste sig at holde stik. På havnen mødte vi de andre mandskaber, heriblandt de to øvrige danske bestående af Finn og Lissen Hartvig fra Kerteminde med Bent ”Mallemuk” Nielsen fra Kolding samt Niels Rasmussen med Gitte Guldberg og Hans Henriksen fra Kolding. Derudover var der mandskaber fra Sverige, Finland, Tyskland, England, Holland og USA, 23 både i alt.

 

Det viste sig at Finn havde trukket det korteste strå og fået tildelt en træbåd, som var i meget dårlig stand og meget utæt, men med gode overtalelsesevner lykkedes det at få en anden træbåd, ligeledes af ældre dato, men trods alt nogenlunde tæt.

 

Vores båd viste sig at være en glasfiberbåd, så den var i stand til at holde vandet ude. Men resten af grejet skulle vise sig at være i en sørgelig forfatning. Vores sejl var endnu ikke ankommet, så vi lånte et stel til søndagens tune up sejladser på Knox Area udfor Angel Island en halv times sejlads fra San Francisco Yachtclub i Belvedere.

 

Efter skippermødet sejlede vi ud til banen i lidt vind og det skulle vise sig at vinden alle dage først kom ved middagstid. Onde tunger nævnte, at årsagen til vejrsystemet skulle findes i Sacramento, Californiens regeringsby, som ligger nordøst for San Francisco. Her arbejdede statens politikere, hvilket forårsagede, at så meget varm luft steg til vejrs over byen, at vinden på bugten først kom, når vakuummet skulle fyldes op, efter de havde arbejdet et par timer. Om historien passer ved jeg ikke, men faktum var, at alle dage lignede hinanden vindmæssigt, med vindstille om morgenen, 12 m/s midt på dagen fra vest, absolut uden vindspring, og vindstille igen sidst på eftermiddagen.

 

Tune up sejladsen forløb fint på første kryds, vi rundede mærket blandt de 3 første, men på løberbenet faldt bommen af og vi valgte at udgå af sejladsen.

 

Om aftenen var der åbningsceremoni på klubhusets terrasse med diverse taler og hejsning af deltagernes nationalflag. Efterfølgende fik vi kendskab til en amerikansk specialitet: store og mange drinks med masser af isklumper.

 

Om mandagen skulle 1. sejlads starte kl. 12.00 og 2. sejlads umiddelbart efter. Vores sejl var ankommet til hotellet søndag aften og vi så frem til en god dag på bugten. Sejladsen foregik på Olympic Circle i den østlige del af bugten, hvor der ikke var så meget strøm og vi således kunne vænne os til forholdene uden de lokale sejlere havde for stor fordel af deres kendskab til strømforholdene.

 

1. sejlads blev overbevisende vundet af Christoph Nielsen fra Tyskland og 2. sejlads af Don Wilson fra USA. Vi blev henholdsvis nr. 4 og 10, Niels blev diskvalificeret i den første og nr. 2 i den anden og Finn blev nr. 11 og 13. Alle sejladser var op-nedbaner med måltagning ved bundmærket, som logistisk var en god løsning, men sejladsmæssigt ikke specielt spændende.

 

Mandag aften var alle sejlere og officials inviteret til barbecue hos familien Reed i et fantastisk flot hus med udsigt over San Franciscobugten og efterfølgende foredrag om strømforholdene i området.

 

Tirsdag skulle vi sejle på Knox banen igen udfor Angel Island og på vej ud af havnen gik storfaldet ved siden af skivgattet og vi kunne hverken få sejlet op eller ned, så tilbage til havnen. Med stor hjælp fra Peter Jeal fra US 113 i en bådsmandsstol fik vi endelig sejlet ned, men konstaterede at mastetoppen var flækket og den ikke umiddelbart kunne repareres. Gode råd var dyre.

 

Arrangørerne havde imidlertid været forudseende og havde en reservebåd liggende. Båden var bygget i 1949 og så ud derefter, men den havde efter sigende været S.F. mester ved flere lejligheder (formentlig i 1950’erne) og vi lod os overtale og fik den rigget til i al hast.

 

Godt forsinket kom vi af sted og på vej ud til Knox banen hvor 3 og 4. sejlads skulle foregå, erfarede vi at den var utæt som en si, men heldigvis udstyret med en kraftig håndpumpe, som vi i de følgende dage skulle få god brug for.

 

 

Begge sejladser foregik i samme luft som tidligere beskrevet, men vi havde åbenbart ikke hørt ordentligt efter strømforedraget, for vi endte på en 16 plads i 3. sejlads og en 7. i den 4. Med til dårlige undskyldninger skal også nævnes, at båden var så utæt, at vi havde 3oo liter vand indenbords ved hvert topmærke så det kneb lidt med farten på den sidste halvdel af krydsbenene, men Henrik fik det ud på løberbenene med stor entusiasme.

Igen viste Christoph Nielsen sin styrke og vandt 3. sejlads og 4 sejlads blev vundet af Peter Jeal. Niels fik to 4. pladser og Finn blev henholdsvis nr. 5 og 10.

 

Efter sejladserne var der moleøl på terrassen.

 

 

Onsdag var hviledag og vi tog færgen over bugten til San Francisco og så på diverse seværdigheder som China Town og Fishermans Wharf.

 

Torsdag blev 5. og 6 sejlads afviklet på City Front banen på sydsiden af bugten, et område hvor strømmen var så stærk, at der kun var en vej at sejle. På krydset havde vi modstrøm, så vi sejlede helt inde i strandkanten indtil vi kunne holde topmærket op, efter mærkerundingen ud i bugten for at få glæde af medstrømmen. I 5. sejlads brækkede rorpinden, men vi fik den klistret sammen med tape så den kunne fungere om end den var meget elastisk at sejle med. Sejladserne blev vundet af henholdsvis Christoph Nielsen og Svend Svendsen, vi blev 8 og 10, Niels 16 og 10 og Finn og Co. Nr. 12 og 18.

 

Fredag blev 7. og sidste sejlads afviklet på Olympic Circle og den blev vundet af Svend Svendsen. Niels blev nr. 11, Finn nr. 16 og vi blev nr. 6.

 

 

Dagens sluttede med præmieoverrækkelse og fest i klubhuset med mange taler. San Francisco Folkboat Cup 2005 blev vundet af Peter Jeal i US 113, med Svend Svendsen i US 120 på andenpladsen og Eric Kaiser US 105 på 3. pl. Undertegnede blev nr. 4 og Chistoph Nielsen nr. 5 efter nogle uheldige sidste sejladser.  Niels og Co. Samt Finn og Co. sluttede som henholdsvis nr. 8 og 14.

 

Sejladserne var en spændende og anderledes oplevelse, aktiviteterne forløb fint på trods af bådenes beskaffenhed, arrangørerne var fantastisk gæstfrie og hjælpsomme, der var ingen både der sank, ingen master brækkede og der var kun en der fald overbord i det kolde vand på trods af det hårde vejer, så det er nok ikke sidste gang vi vil forsøge at deltage i San Francisco Folkboat Cup.

 

Per Buch

F D926 ”Greppelin