Efter
flere forfejlede forsøg på at deltage i San Francisco Yacht Clubs International
regatta for Nordic Folkboats
lykkedes det endeligt i 2005. Tidligere år havde vi været uheldige i
lodtrækningen og ved et tilfælde blev sejladsen aflyst.
Lørdag
den 17. september satte vi os i SAS maskinen til Seattle medbringende vores sejlertøj og en stor papkasse med vores egne sejl fra ”Geppeline”. ”Vi” var
i denne forbindelse foruden undertegnede Henrik Halberg
fra Svendborg og Frits Rasmussen fra Assens, som gennem flere år havde leget
med tanken om deltagelse uden held, men nu skulle det være.
Efter
en begivenhedsløs og lang flyvetur ankom vi sent lørdag aften til San Francisco
med al bagage på nær sejlene, som var blevet tilbageholdt i Seattle af de
amerikanske toldmyndigheder.
Vores
sene ankomsttidspunkt gjorde, at vi ikke havde deltaget i lodtrækningen om
bådene, så det var med en vis spænding at vi gik ned på havnen søndag morgen
for at finde ud af resultatet af trækningen. Rygterne om bådenes dårlige stand
viste sig at holde stik. På havnen mødte vi de andre mandskaber, heriblandt de
to øvrige danske bestående af Finn og Lissen Hartvig
fra Kerteminde med Bent ”Mallemuk” Nielsen fra Kolding samt Niels Rasmussen med
Det
viste sig at Finn havde trukket det korteste strå og fået tildelt en træbåd,
som var i meget dårlig stand og meget utæt, men med gode overtalelsesevner
lykkedes det at få en anden træbåd, ligeledes af ældre dato, men trods alt
nogenlunde tæt.
Vores
båd viste sig at være en glasfiberbåd, så den var i
stand til at holde vandet ude. Men resten af grejet skulle vise sig at være i
en sørgelig forfatning. Vores sejl var endnu ikke ankommet, så vi lånte et stel
til søndagens tune up sejladser på Knox Area udfor Angel Island en
halv times sejlads fra San Francisco Yachtclub i Belvedere.
Efter
skippermødet sejlede vi ud til banen i lidt vind og det skulle vise sig at
vinden alle dage først kom ved middagstid. Onde tunger nævnte, at årsagen til
vejrsystemet skulle findes i Sacramento, Californiens regeringsby, som ligger
nordøst for San Francisco. Her arbejdede statens politikere, hvilket
forårsagede, at så meget varm luft steg til vejrs over byen, at vinden på
bugten først kom, når vakuummet skulle fyldes op, efter de havde arbejdet et
par timer. Om historien passer ved jeg ikke, men faktum var, at alle dage
lignede hinanden vindmæssigt, med vindstille om morgenen, 12 m/s midt på dagen
fra vest, absolut uden vindspring, og vindstille igen sidst på eftermiddagen.
Tune
up sejladsen forløb fint på første kryds, vi rundede
mærket blandt de 3 første, men på løberbenet faldt bommen
af og vi valgte at udgå af sejladsen.
Om
aftenen var der åbningsceremoni på klubhusets terrasse med diverse taler og
hejsning af deltagernes nationalflag. Efterfølgende fik vi kendskab til en
amerikansk specialitet: store og mange drinks med masser af isklumper.
Om
mandagen skulle 1. sejlads starte kl. 12.00 og 2. sejlads umiddelbart efter. Vores
sejl var ankommet til hotellet søndag aften og vi så frem til en god dag på
bugten. Sejladsen foregik på Olympic Circle i den østlige del af bugten, hvor der ikke var så
meget strøm og vi således kunne vænne os til forholdene uden de lokale sejlere
havde for stor fordel af deres kendskab til strømforholdene.
1.
sejlads blev overbevisende vundet af Christoph
Nielsen fra Tyskland og 2. sejlads af Don Wilson fra
USA. Vi blev henholdsvis nr. 4 og 10, Niels blev diskvalificeret i den første
og nr. 2 i den anden og Finn blev nr. 11 og 13. Alle sejladser var op-nedbaner med måltagning ved bundmærket, som logistisk
var en god løsning, men sejladsmæssigt ikke specielt spændende.
Mandag
aften var alle sejlere og officials inviteret til barbecue hos familien Reed i et fantastisk flot hus med udsigt over San Franciscobugten og efterfølgende foredrag om
strømforholdene i området.
Tirsdag
skulle vi sejle på Knox banen igen udfor Angel Island
og på vej ud af havnen gik storfaldet ved siden af skivgattet og vi kunne
hverken få sejlet op eller ned, så tilbage til havnen. Med stor hjælp fra Peter
Jeal fra US 113 i en bådsmandsstol fik vi endelig
sejlet ned, men konstaterede at mastetoppen var flækket og den ikke umiddelbart
kunne repareres. Gode råd var dyre.
Arrangørerne
havde imidlertid været forudseende og havde en reservebåd
liggende. Båden var bygget i 1949 og så ud derefter, men den havde efter
sigende været S.F. mester ved flere lejligheder (formentlig i 1950’erne) og vi
lod os overtale og fik den rigget til i al hast.
Godt
forsinket kom vi af sted og på vej ud til Knox banen
hvor 3 og 4. sejlads skulle foregå, erfarede vi at den var utæt som en si, men
heldigvis udstyret med en kraftig håndpumpe, som vi i de følgende dage skulle
få god brug for.
Begge
sejladser foregik i samme luft som tidligere beskrevet, men vi havde åbenbart
ikke hørt ordentligt efter strømforedraget, for vi endte på en 16 plads i 3.
sejlads og en 7. i den 4. Med til dårlige undskyldninger skal også nævnes, at
båden var så utæt, at vi havde 3oo liter vand indenbords ved hvert topmærke så det kneb lidt med farten på den sidste halvdel
af krydsbenene, men Henrik fik det ud på løberbenene med stor entusiasme.
Igen
viste Christoph Nielsen sin styrke og vandt 3.
sejlads og 4 sejlads blev vundet af Peter Jeal. Niels
fik to 4. pladser og Finn blev henholdsvis nr. 5 og 10.
Efter
sejladserne var der moleøl på terrassen.
Onsdag
var hviledag og vi tog færgen over bugten til San Francisco og så på diverse
seværdigheder som China Town
og Fishermans Wharf.
Torsdag
blev 5. og 6 sejlads afviklet på City Front banen på sydsiden af bugten, et
område hvor strømmen var så stærk, at der kun var en vej at sejle. På krydset
havde vi modstrøm, så vi sejlede helt inde i strandkanten indtil vi kunne holde
topmærket op, efter mærkerundingen ud i bugten for at
få glæde af medstrømmen. I 5. sejlads brækkede rorpinden, men vi fik den
klistret sammen med tape så den kunne fungere om end den var meget elastisk at
sejle med. Sejladserne blev vundet af henholdsvis Christoph
Nielsen og Svend Svendsen, vi blev 8 og 10, Niels 16 og 10 og Finn og Co. Nr.
12 og 18.
Fredag
blev 7. og sidste sejlads afviklet på Olympic Circle og den blev vundet af Svend Svendsen. Niels blev nr.
11, Finn nr. 16 og vi blev nr. 6.
Dagens
sluttede med præmieoverrækkelse og fest i klubhuset med mange taler. San
Francisco Folkboat Cup 2005 blev vundet af Peter Jeal i US 113, med Svend Svendsen i US 120 på andenpladsen
og Eric Kaiser US 105 på 3. pl. Undertegnede blev nr.
4 og Chistoph Nielsen nr. 5 efter nogle uheldige
sidste sejladser. Niels og Co. Samt Finn
og Co. sluttede som henholdsvis nr. 8 og 14.
Sejladserne
var en spændende og anderledes oplevelse, aktiviteterne forløb fint på trods af
bådenes beskaffenhed, arrangørerne var fantastisk gæstfrie og hjælpsomme, der
var ingen både der sank, ingen master brækkede og der var kun en der fald
overbord i det kolde vand på trods af det hårde vejer, så det er nok ikke
sidste gang vi vil forsøge at deltage i San Francisco Folkboat
Cup.
Per
Buch
F
D926 ”Greppelin”