Det er ikke nemt
at komme til tops på ranglisten i Danmarks
største kølbådsklasse.
Hvem løber med
sejren i Danmarks største kapsejladsklasse?
Finalesejladserne
til Folkebådenes rangliste 2006 foregår i weekenden den
9. – 10. september - tre forskellige steder i
landet.
31-08-2006
06:06af Brian Frisendahl, Dansk
Folkebådsklub/jax
En lang sæson er
ved at være slut i Danmarks største kapsejladsklasse. I
Folkebåden kan man sejle kapsejlads hver weekend et
eller andet sted i Danmark eller tæt på i Sverige og
Tyskland.
Men nu nærmer sæsonens afslutning sig.
De danske folkebådssejlere har (næsten) ryddet
præmiebordet alle steder. Det er faktisk kun i årets
udgave af Kieler Woche, at en tysker snød de mange
dygtige danske bud på sejren – ellers er det kun
danskere, der har stået øverst ved mesterskaberne.
Men endnu mangler klassen at finde årets
Ranglistemester. Det er en prestigefyldt titel, som der
kæmpes hårdt om gennem hele sæsonen. Men nu skal det
være: I weekenden den 9. – 10. september 2006 sejles der
samtidig ranglistestævner i Århus, Thisted og på Amager.
Alle 3 steder kommer der ca. 15 sejlere og dyster om
sejren.
12 stævner i sæsonen 2006 tæller med til
Ranglisten heraf bl.a. DM, Guldpokal og Sønderjysk
me-sterskab. Ca. 95 både har deltaget med over 325
sejlere.
Ranglistemesteren skal
således både være dygtig men også flittig og stille op
mange steder i landet for at hive den samlede
ranglistesejr hjem. Man kan ikke vinde uden at være i
top i de store stævner - og man kan heller ikke vinde
uden at stille op i de lokale stævner rundt omkring. Det
giver bredden muligheden for at møde eliten i de lokale
stævner – og det løfter bredden og der-med klassen på
kort og lang sigt. Og aldrig har konkurrencen været
hårdere i klassen. Før sidste sejlads til DM kunne de
første 10 både hive en DM titel hjem – det er aldrig set
før.
Hvem kan så vinde Ranglisten 2006:
Favoritter til at genvinde titlen er Bdr. Jørgensen og
Kristian Hansen fra Kolding, der senest deltog i Kignæs
Åben i Jægerspris, hvor de efter en dom for sort flag
alligevel formåede at sejle en 3. plads hjem blandt 21
både. Men to både hiver dem i haserne og begge stiller
op enten i Århus Festuge eller til Amager Cup: Heines
Nielsen fra Kolding og Carsten Enger fra Jægerspris kan
begge med topplaceringer ende i top, hvis alt flasker
sig.
Spørgsmålet er: hvem deltager i hvilke
stævner den 9. – 10. september, hvor deltager der fleste
både (man får 20 point hvis man vinder et stævne med 20
deltagere), hvem tør møde hvem? Nr. 1. og 2 fra DM
kommer til Amager Cup – tør de andre møde dem? Kommer
Hovmark til Thisted stævnet, og bliver det blæsevejr?
Hvor får man lettest mange point? Kommer den førende båd
til start eller bliver han hjemme og krydser fingre?
Vi kender svaret på næste søndag.
Ranglisten ser inden finalen således ud Båd
nr. Navn Point 871 Per Jørgensen 150 782 Carsten
Enger 132 1029 Heines Nielsen 131 703 Chr
Thomsen 114 841 B.n Frisendahl 110 729 John
Wulff 103 864 Michael Møller 96 722 Per Damm 87
641 Kim Fogde 86 873 Helmuth Schwars 86 1129
Mogens Pedersen 86 930 Jesper Toft 84 826 Per
Hovmark 83 896 Niels Rasmussen 83 768 Kim
Kristensen 74 972 J. Jørgensen 73 866 Leo
Sørensen 72 1041 Bent Nielsen 65 926 Per Buch 61
628 Lars Pedersen 60