Orientering om alumast 24-09 2006
Dansk folkebådsklub sejler i disse uger testsejladser med en alumast bygget af John Mast med henblik på det regelforslag som er udarbejdet af masteudvalget.
Formålet med testsejladserne er at masteudvalget kan indsamle erfaring og data til understøttelse af regelforslaget.
Regelforslaget vil blive præsenteret for de øvrige medlemslande i NFIA på et møde i november.
Efter diverse opmålinger er masten rigget på DEN 1041 i Kolding og beslag og øvrigt udstyr er udført således at masten uden brug af værktøj kan flyttes til andre folkebåde.
De første ugers testsejladser vil koncentrere sig om tilpasning af sejl til masten. North Sails deltager i dette arbejde.
De første indtryk er meget positive og efter de første ture på vandet føles båden ”rigtig”. Båden er opsat med nogenlunde samme grundtrim som vi bruger til en træmast. Sammenlignet med en træmast virker testmasten blødere i nederste del og stivere i den øverste del.
Masten er bygget af et profil der vejer
I forhold til træmasten er testmasten lettere i totalvægt. Men til gengæld ligger testmastens tyngdepunkt højere, ligesom topvægten er højere end træmastens. Målet er at disse faktorer skal ophæve hinanden sådan at bådens sejlegenskaber hverken forbedres eller forringes med en alumast.
Masteudvalget