Her en
lille Artikel
Første dag
på vandet uden ”Sejlerben”
Skærtorsdag
d. 24.03.05 kl. 10 smed vi i år Den 1029 Madonna i vandet!
Det var i
år tidligere end vi plejer, men vi havde lånt et værksted, som gjorde at alt
var rengjort og poleret,
der var
endda sat ny forluge og hængebrædder på, så båden
stod pænere end set i flere år.
Vejret var
rigtig tåget og total vindstille og faktisk dejligt lunt, så vi kunne faktisk
ikke få bedre vejr at sætte mast på -
Frem med
masten få den poleret og monteret og så sat på båden, så inden vi havde set os
om var vi faktisk sejlklare.
.

Muligheden
for at komme ud at sejle var der, så vi kunne da også lige hente nogle sejl og sejlertøj ,for
hvis vi nu var heldige,
ville det måske klare lidt op og komme noget vind.
Vi brugte
derfor den næste times tid på at gå lidt rundt og snakke med andre sejlere, der
lige havde fået taget presseningen af og ved at
rengøre deres både.
Langsomt
klarede det op og vinden steg til 2-3 sek. Så det var bare med at komme ud på
vandet.

Og til alle
jer der nu går og roder med båden og tænker på første sejltur. JA I har bestemt
noget at glæde jer til der ER SÅ GODT!
Under turen
talte vi om at vandet godt nok, så koldt ud og det vist ikke var mere end 4-5
grader varmt, så det var sgu ikke i dag man skulle ryge i.
Turen blev
desværre alt for kort, for det varede ikke længe før den næste tågebanke trak
ind over fjorden og vinden langsomt døde hen.
Heldigvis
nåede vi havn og her fandt vi så ud af hvad vi ikke havde fået installeret!
Vi var ved
at sætte havnepressening på, da der pludseligt lød et : Åh satans efterfulgt af et plask – vi havde ikke fået
installeret ”Sejlerben” på Hans!

Iflg. Hans
ER vandet ikke mere end 4-5 grader.
Mvh.
Heines – 1029 Madonna.